Den internationale organisation for dyrs velfærd, PETA (People For The Ethical Treatment Of Animals), har lavet 'Mario Kills Tanooki', et nyt flashspil som skal øge fokus på pelsningen af amerikanske vaskebjørnehunde, der i biologisk tale bærer navnet tanuki.
Men antipels-kampagnen har et lille twist: Hele verdens mest børnevenlige spilhelt, blikkenslageren Mario, står nemlig for skud for at have en magisk tanuki-dragt i sin garderobe. Det skulle du aldrig have gjort, Nintendo!
Spillet kan spilles på PETAs webside, hvor der også ligger en noget blodig og voldsom film om de reelle trusler mod tanukierne - den er absolut ikke for børn, men nok nærmere deres forældre, skal tilføjes.
Mario jages i PETAs webspil som en koldblodig vanrøgter af pelsdyr.
I spillet har man rolle som en fersk flået tanuki (ja, folk flår dem åbenbart i live), som skal hoppe efter blod- og pelsindsmurte guldmønter og forsøge at fange Mario, der i al skyldighed flyver øverst på skærmen iført ens egen pels.
Vi kan sikkert godt bliv enige om at pelsning af dyr, som direkte mål uden egentlig benyttelse af dyret i sig selv, er galt. Men hvad synes du om PETAs kampagne?
Er det morbidt? Eller er det en cool brug af mediet?
Kommentarfeltet er dit.

