Eurogamer.dk

Uncharted 3: Drake's Deception Anmeldelse

På skuldrene af en kæmpe.

Som at stå på skuldrene af en kæmpe. Sådan må Naughty Dog have følt det, da de satte sig ned og gik i gang med Uncharted 3: Drakes Deception. Uncharted 2 var på mange måder et mesterværk, og sammensmeltede film og spil i sådan en grad, at det var svært ikke at lade sig rive med. For at lave et efterfølger til sådan et spil, skal man i den grad oppe sig, og der var også ydmyghed at spore i stemmen på spillets Game Director, Justin Richmond, da vi fangede ham i Oslo i sidste måned - et interview som du sikkert har læst her på Eurogamer.dk.

1

Det gibber lidt i en, når man ser hvor meget arbejde, der er lagt i nogle af områderne i Drakes Deception.

Nu er spillet endeligt færdigt, og tredje kapitel i historien om Nathan Drake - efterkommer til Francis Drake, søfarer, pirat og legendarisk eventyrer. Fokuspunktet i Uncharted 3: Drakes Deception er denne gang en af Drakes (piraten, ikke hovedpersonen) rejser, der tog en del længere tid end den burde have. De ekstra måneder er ikke beskrevet i hverken logbøger eller andet, og Drake har planer om at finde ud af helt præcist, hvad der foregik i det tabte tidsrum.

Hurtigt viser det sig, at det er den tabte by Ubar, der var målet for Drakes forfader, og selvfølgelig er Drake og hans mentor Sully ikke de eneste, der er interesseret i at finde byen - og her fra ruller spændingslavinen. I bedste filmstil bliver Drake hvirvlet gennem det ene fantastiske sceneri efter det andet, mens han forsøger at nå frem til Ubar før et ældgammelt hemmeligt selskab gør det. Selskabet er ledet af Kathrine Marlowe - en kvinde fra Drake og Sullys fortid - og et skridt væk fra de tidligere skurke i Uncharted-spillene. Fokus er denne gang på at komme ind under huden på Drake (og dermed spilleren), og det spiller fint ind i det underliggende tema, der handler om Drake og Sullys indbyrdes forhold og fortid.

2

Løglosset: Ikke den flinkeste måde at lægge en mand ned på - men bestemt den mest effektive!

Historien er som forventet superb. Drakes forhold til de andre figurer føles ægte, og stemmeskuespillet er i topklasse. Naughty Dog formår at sætte historien op på sådan en måde, at den på intet tidspunkt går i karambolage med handlingen. Det kan mærkes, at der har været fokus på at lade spilleren være en del af spændingskurven, og de fleste af de sekvenser, der kunne have været et stykke rullende, statisk film, har spilleren i fokus. I stedet for bare at vise handlingen, så spilles den, og de få steder, hvor kontrollen tages fra dig, virker det naturligt. Fornemmelsen af at sidde midt i en cliffhanger er stort set allestedsnærværende, og suget i maven er der næsten, når du hænger fra bagklappen på et fragtfly og må klatre dig op i sikkerhed, mens kuglerne flyver om ørerne på dig.

Selvom Drakes Deception oser langt væk af høj produktionskvalitet, så er der steder i spillet, der er fejlbehæftede eller bare ikke lever op til resten af spillets ellers finpudsede sekvenser. Det er især i starten eller tilbageblikket, hvor Drake og Sully møder hinanden første gang, hvor det er tydeligt, at der ikke er lagt helt så meget arbejde i udførelsen. Senere glemmes det dog hurtigt, for når først Drakes Deception er i fart, så er det som et tungt fragttog, der ikke stopper før det når endestationen.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...