Følger der ekstraudstyr med den nye model?
Den oprindelige produktion var meget konceptuelt båret, og var koncentreret omkring en enkelt setting og location. Men hvordan planlægger Macbody Games at udvide dette, når den oprindelige produktion skal forstørres op til et kommercielt produkt?
"Som idéen er nu, så kommer der seks yderligere levels. Deromkring størrelsesmæssigt", svarer Peter. "Hver level får et følelsesmæssigt tema på en eller anden vis. Og det kommer til at foregå i krigen, og det kommer til at være denne her soldats forvrængede billede af, hvad en krig er. Det er et stort psykologisk drama. Man er simpelthen en traumeramt soldat der render rundt i skyttegravene og, nu skal jeg passe på hvordan jeg siger det, for David ville sikkert sige det med andre ord, men det handler om det her traume som er at være magtesløs i en krig."
Så spillet indeholder basalt set den samme tematik som originalen?
"Jae, men også varieret. Nu skal jeg nok lade være med at sige for meget om gameplayet, for meget af det er også overraskelsesmomentet i, at man ikke helt ved, hvad det handler om. Men det handler om at tage nogen forventninger som folk har til, hvad man kan gøre. F.eks. har man i demoen muligheden for, at på et tidspunkt at få et gevær. Men det er dumt, for det gør intet! Dinosaurerne de er immune og det fylder bare i ens inventory."
Der er et næsten Silent Hill'sk præg over mange af de planlagte nye fjender.
"Det er jo lidt det vi vil spille på. Vi vil spille på folks forventninger og så vil vi løbe i den stik modsatte retning […] Det kommer til at være et meget, meget stærk metafor for, hvor frygtelig krig kan være."
"Vi vil gerne lave noget som bygger videre på de fantastiske grundsten, som f.eks. LIMBO, har lagt. Vi skal være så kantede og så vilde som overhovedet muligt....Men det skal vi også være, for hvis vi skal have nogen som helst chance for at konkurrere med andre spil og andre platforme, så bliver vi nødt til at være unikke og vi bliver nødt til at være så anderledes, som vi overhovedet kan være."
Hvor og hvornår?
"Vi skal bruge omtrent et år. Så er vi faktisk klar til at sende det på gaden. Og fokus er på downloadable. Vi vil gerne ud på PlayStation Network. Måske Xbox Live Arcade, måske Steam. Vi vil gerne ud, hvor man kan gå ind og hente spillet nemt. I kraft af, at produktionstiden er relativt kort og budgettet faktisk er så lille for en så stor produktion, så forretningsmæssigt giver det også mening, at lægge det som downloadable, på en af de allerede etablerede platforme.
"Hvad for en af dem det så bliver, det kan jeg ikke sige. Men der bliver højst sandsynligt en af de tre store platforme, der kommer til at få det først. Og vi har interesse fra distributionsplatformene," forsikrer Peter. "De har bidt på!"
OBS: Dette interview er blevet ændret siden publiceringen, da henvendelser har vist at en af Peter Thomsens udtalelser kunne misfortolkes. I samråd med Peter Thomsen har vi tilladt at han kunne justere denne udtalelse, så forståelsen er mere klar. Hvis man har spørgsmål til den oprindelige tekst, kan man angive dette i kommentarerne, og så vil Eurogamer tage kontakt.

