Eurogamer.dk

Battlefield 3 Anmeldelse • Side 2

Skudt af på pc og konsol.

Men samtidig skal man tænke på, at progressionen i sig selv er en af de store drivkrafter i spil. Og skal limen, der holder værket fast i panden - som en næsten vulgært stor og dinglende gulerod foran øjnene på brugeren - nu betyde, at Battlefield 3 er dårligt? Nej, slet ikke. Det er bare ærgerligt, at mennesket i sine svageste øjeblikke helt naturligt hælder til egoisme frem for selvopofrelse. Det er nemlig forskellen på at overleve eller at dø med de andre lemminger. Mit kill streak. Jeg skal lige ha' en til - min makker må bløde færdig og respawne.

Netop derfor bliver det overflødighedshorn af belønninger, våben, gadgets og boostere, som DICE har udstyret deres seneste shooter med så meget mere det egentlige mål, frem for den taktiske sejr. Sejren i den igangværende runde. Sejren på slagmarken i den krig, spillet jo faktisk afbilder. Hvor fanden blev vores kampgejst lige af? Bløddyr med automatvåben… hvorfor var det nu lige, at delfinerne ikke blev herskere på Jorden?

Men lad os se lidt på teknikken, for selvom folk rigtig ofte bare løber rundt solo, er der ganske fine muligheder for at spille taktisk velovervejet, hvis ens squad fatter noget Og det kriterium er der størst chance for i selskab med nogen du kender. Godt så. Jeg har spillet BF3 i ugens løb, skiftevis på både Xbox 360 og pc, og jeg skammer mig ikke over at sige, at jeg har hygget mig enormt med dem begge to, om end af nogle lidt forskellige grunde.

2

Den helt store forskell på konsolversionen og pc-versionen ligger selvfølgelig i antallet af spillere, begrænset af hardwaren, der igen begrænser detaljegraden.

Og før du rage-quitter grundet platformspræference, skulle jeg måske sige allerede nu, at denne anmeldelse ender med én karakter, der tilfældigvis er den samme for begge platforme. Utroligt belejligt, I know. Men mens jeg oprindeligt havde tænkt mig at skrive to anmeldelser, er mit ræsonnement efter endt test, at vi er oppe i samme luftlag. For det er sådan set lige meget, om du sidder på en pc til måske 7500 kroner, eller om du sidder på en HD-konsol til 2000 kroner. BF3 kan sit kram online. Det er her, dets styrke ligger. Det er her, det skal spilles. Der er selvfølgelig en forskel mellem de fleste pc'er og konsollerne når det kommer til skærmopløsningen - og nej, jeg snakker ikke om, hvorvidt grafikken er "flot".

Den helt store forskell på konsolversionen og pc-versionen ligger selvfølgelig i antallet af spillere, begrænset af hardwaren, der igen begrænser detaljegraden. Af samme grund har DICE lavet banerne lidt mere kompakte på konsol. Det er de samme baner, men de har krympet de større afstande en smule, og tilsyneladende også sænket respawntiden, så der hurtigere kan komme nyt mandskab på banen. Så i sidste ende har du noget, der i hvert fald er et forsøg på at simulere den tæthed af spillere på konsol, som de op til 64 spillere udgør på pc.

Xbox-versionen giver altså en lidt anden oplevelse med sine max 24 spillere per bane (12 på hvert hold) og sub-1080p grafik (selv med installationen af "HD-textures"), mens pc'en - DICEs primærplatform i udviklingen - kan afvikle de største baner med op til 64 spillere på én gang og, såfremt dit tårn kan trække det, fremstille spilverdenen i den sprødeste HD med røg og damp og fire polske lirekassemænd i periferien. Og her er "flot" også en del af spiloplevelsen, det at blive suget ind i spiluniverset, at kunne se langt og se detaljerne på våbnet, mens du (igen?) ligger der og lusker i en græstot og venter på at save anklerne af en modstander. For dét er altså stadig et validt kill: Projektil til fod.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...