Battlefield 3 Anmeldelse

Skudt af på pc og konsol.

Ville du stole på et andet menneske nok til at følge ham uden tøven?

Måske ikke i virkeligheden, med mindre du var i krig og han var enten din bedste ven eller øverstkommanderende.

Men hvad så i et spil? Ville du følge nogen blindt i et spil? Næppe - jo, kun hvis du fik en god oplevelse ud af det, eller hvis du fik noget ud af det i sidste ende. Og dog, der er jo altid et respawn mere.

Nu er Battlefield 3 så endelig kommet på gaden. Det indeholder en singleplayer-kampagne, som beder dig om at følge den blindt op gennem en kronologisk række af events. Det tangerer kedsommeligt arbejde. Der bliver lukket vand ud af ørerne imens, og det har intet at gøre med det, vi kender Battlefield-serien for. I hvert fald ikke det, de fleste af os spiller det på grund af.

Jeg stoler på meget få mennesker, som regel folk jeg kender. Og jeg troede, jeg kendte DICE. Og måske mere vigtigt: At de kendte mig.

Jeg har nemlig trofast løbet rundt med deres våben siden 1942, og efter senest at have slået mine folder på Arica Harbor i Battlefield Bad Company 2 gennem flere måneder på lige præcis denne lille, fintskårne infantry only bane med en kammerat i headsettet, var jeg vitterlig ikke gearet til at følge nogen kronologisk, begrænsende kampagne, der på slavisk vis trækker sin spiller gennem et B-films plot skabt med et trippel-A budget. Action man, One Man Army, ham der lige redder dagen. Dét er der bedre alternativer til, endda indenfor samme spils rammer.

1

I Battlefield 3 online ligger muligheden der altid for et godt spil - det handler bare om at få det til at ske.

Jeg taler selvfølgelig om onlinedelen i BF3: Det skelet, som skal bære Battlefield 3 ind i 2012 efter at det overkogte, sofa-oppustede kød fra kampagnen for længst er raslet af knoglerne i uformelige klumper, der enten er for senede til at tygge, eller for fede til at kalde mad. Væk med den ekstra ballast, skær det dog fra. Ind til benet. Ind til Battlefield. Giv os det nu bare!

EA og DICE forsvarer selv den megen tid og fokus på kampagnedelen i BF3 med, at "det giver nye spillere en træningsplatform til at forberede sig til at gå online og spille mod rigtige mennesker". Men det er en løgn uden lige, for der er intet - intet - der kan forberede nogen som helst på det kaos og virvar der venter ude på serverne. Det veksler mellem virkelig godt, taktisk spil, lutter ensomhed og følelsen af nogen har møget sig i en overfyldt bybus. Minderne per session rangerer fra kvalmende til opløftende og kun sjældent opstår den dér rus, meget få andre underholdningsformer end spil kan give os. Men når den indtræffer ved man, at nogen har gjort noget rigtigt. Og i Battlefield 3 online ligger muligheden der altid for et godt spil - det handler bare om at få det til at ske.

Spørgsmålet for BF3s vedkommende må af samme grund blive, om det er DICEs digitale rammer, balancen mellem de fire klasser, banedesignet og deslige, der lægger op til det gode spil, eller om det nærmere er spillerne der i fællesskab giver spillet liv via deres medfødte kombination af grådighed og team spirit?

Grundlæggende er der nemlig lidt af en hæmsko i spillets tilsyneladende styrkede fokus på kill streaks, levels, udstyr, dog tags, camo mønster - ting, der også har præget de seneste spil i serien, men som egentlig kun vedrører den enkelte spiller og absolut intet bidrager til fællesskabet, med mindre der spilles med fællesskabet i tankerne. Og dét sker ikke særligt ofte på spilservere med tilfældigt sammenstykkede mennesker. Sad fact.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!