Railworks 3: Train Simulator 12

Stålhård kærlighed

Dette er et spil om kærlighed. Kærlighed til tog, til lokomotiver, til passagervogne, til skiftespor og togstationer. Udviklerne bag spillet lægger ikke skjul på, at Railworks 3: Train Simulator 2012 er drengedrømmen, der er blevet virkelighed - togbanen nede i kælderen i forældres hus, interessen for de lækre elektriske Merlin-tog, der for overraskende mange mænd fortsætter ind i voksenlivet og bliver til samlesæt og østrigske bjerglandskaber med togbaner, der snor sig sirligt rundt om hinanden og tager stadig flere kvadratmeter fra boligarealet.

Der er mange af dem derude. Train Simulator 2012, der er lavet af en håndfuld englændere, var en succes fra dag 1: de solgte 40.000 eksemplarer af spillet den første måned i oktober 2010, og spillet holdt sig på Steams top ti liste i lang tid med 20% nysalg uge efter uge.

Men Train Simulator 2012 er næsten ikke et spil. Det handler om at lege med tog, damplokomotiver, godstog, elektriske tog, passagertog og S-tog fra alle tidsaldre og på mange steder i verdenen. Legen bliver sat i højsædet af den medfølgende scenario editor, der er muskuløs nok til at udleve tog-aficionadoens hedeste drømme med et enkelt museklik eller to.

2

Togromantik et sted i Rocky Mountains.

Men første gang jeg startede Train Simulator 2012, stoppede jeg igen efter femten minutter. Tutorialen foregik som togfører af et S-tog i et trist, snedækket engelsk forstadslandskab. Det var næsten for meget virkelighed. 'Kom frem til stationen klokken 1434 præcis. Adlyd signalerne på banen.' Jeg konstaterede hurtigt, at det egentlig ikke er svært at køre et S-tog. Det kræver en vis sans for timing at nå frem til stationen på rette tidspunkt, og nedbremsningen af det tunge tog kræver, at man er forudseende. Ellers er der ikke mange ben i det, når man er vant til at flyve A-10 jetfly.

Efter femten minutter lukkede jeg det ned igen.

Næste gang jeg startede det, en måneds tids senere, opdaterede Steam det automatisk til Railworks 3 - RW3, stod der i patch noterne, var en gratis ekspansion, der har opdateret grafikken med bl.a. regnvejrseffekter og dynamisk lyssætning. 'Nå', tænkte jeg, 'lad os lige prøve det igen'.

Det var en søndag formiddag.

Ti timer senere havde jeg lige kørt et massivt F7 godstog gennem Mojave ørkenen, over Cajon passet og var på vej ned mod San Bernadino stationen, der er knudepunkt for distribution af varer fra hele USA til Los Angeles bassinet. Solen bagte ned fra en skyfri, blå himmel, og jeg kunne ikke slippe synet af toget, som det buldrede igennem små amerikanske byer og gennem autentiske landskaber, hvor den ene udsigt var smukkere end den næste. De efterfølgende dage vendte jeg tilbage til spillet igen og igen. Jeg har kørt tog på Oxford-Paddington ruten en regnfuld dag i oktober. Og jeg har kørt et sort 5 4-6-0 damplokomotiv fra Bath Green Park til Templecombe i 1950'erne. Eller Newcastle-York ruten. Eller en Amtrak tog fra New York til Chicago.

3

Regnvejrseffekterne er tæt på at være de bedste, vi har set. Meget passende er vi i England.

Og her er vi tilbage til kærligheden. Tag bare førerkabinerne i togene. De er lavet i fuld 3D, som man kan kigge rundt i med gamle kaffekopper og ridser i instrumenterne. Og lokomotiverne, stjernerne i spillet, er genskabt med en sans for detaljer, der vel kun kan kaldes en besættelse. Vi er her ude i en nørdet, drenget hobby, som jeg aldrig rigtig selv har dyrket, men som jeg må respektere, og som jeg godt kan forstå. Tog er bare cool på samme måde som Warhammer og Settlers brætspil - som jeg heller aldrig har spillet.

Men det handler ikke bare om pittoreske udsigter. Train Simulator 2012 er en fuldblods simulator med avanceret fysik og en overbevisende avanceret afbildning af, hvordan de forskellige togtyper opfører sig på sporet.

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!