Mest solgte spil i uge 41

Stærk debut fra Might & Magic: Heroes VI.

Så er salgstallene for sidste uge uge landet på vores bord, og der er næsten tale om en kioskbasker når man kigger på listens 2.-plads.

Øverst ligger (naturligvis) FIFA. Igen. Men det havde nok været utopisk at forvente andet, i spillets anden uge i et land der er så glad for serien.

Men på 2.-pladsen finder vi det nye Might & Magic: Heroes VI. Noget af en overraskelse at se et tur-baseret strategispil som det næstmest solgte i Danmark. Især når det ovenikøbet kun findes på PC-platformen. Ganske imponerende synes vi her på Eurogamer.

Først på 4.-pladsen debuterer Forza Motorsport 4. Microsoft må være lidt skuffede over at havne under både Might & Magic: Heroes VI og Just Dance 3.

Pro Evolution Soccer 2012 starter på en syvendeplads og understreger dermed, hvordan FIFA har det helt klare overtag, hvad angår fodboldspil i Europa.

Og endelig har Modern Warfare 2 åbenbart bidt sig fast i bunden af listen. Sandsynligvis godt hjulpet af den reducerede pris på spillet, efter at det er kommet ud på Platinum-label.

De mest solgte spil i Danmark i uge 41 (kilde: chart-track):

Denne uge Sidste uge Titel Platform(e)
1 1 FIFA 12 PC, Xbox360, PS3, Wii, PSP, DS
2 - Might & Magic: Heroes VI PC
3 - Just Dance 3 Wii, Xbox360, PS3
4 - Forza Motorsport 4 Xbox360
5 2 Rage PC, Xbox360, PS3, Mac
6 4 The Sims 3 PC
7 4 Pro Evolution Soccer 2012 PC, Xbox360, PS3
8 3 Dark Souls Xbox360, PS3
9 12 Zumba Fitness Wii
10 10 Call of Duty: Modern Warfare 2 PC, Xbox360, PS3

Kommentarer (2) Latest comment 7 måneder siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!