Forza Motorsport 4

Bedst i klassen.

Nå, du troede lige... "Yes! Forza 4 er bedre end Gran Turismo 5." Spørgsmålet til dét våddrømssvar var vel selvsagt.

For vi vil så gerne vinde. Min er større end din. Den dér er bedre end den dér. Hvor hurtigt kan du køre Laguna Seca i din utunede Dodge Challenger? Vinder Xbox 360 konsolkrigen? Skal jeg vente med at købe til den kommer på tilbud? Skal jeg bare være mig selv - KAN MAN DET? Spørgsmål stillet ud fra vores trang til at konkurrere, at måle os med hinanden, at overleve. Ikke at ende som nummer sjok. Og spørgsmål, som inderst inde handler om en brændende frygt for døden. Og at være en pussy.

Men hey, pussies skal der også være plads til. Efter en lang arbejdsdag ligger det til enhver hårdtarbejdende skovhugger eller kontorslave at få lidt gratis win på bestilling. Forza 4 er en af de sjældenheder indenfor spil, som kan hjælpe os.

Faktum er, at Forza 4 er 2-i-1. Det kan spilles på den mest tilbagelænede måde, som den bredeste, fladeste arcade ræser derude, fuld af hjælpemidler som Traction Control System, Anti Braking System, automatiske gear og alt det, vi i virkeligheden gerne vil have meget mere af i vores hverdag - og som i Forza 4 lader dig nappe Silverstone nærmest uden at røre bremsen.

Men Forza 4 kan også spilles som en fuldblods simulator, og her bliver tingene lidt mere interessante, for det er her, udvikler Turn 10s kræfter er lagt i at skabe det, der nok må siges at være årets flotteste spil til Xbox 360. Og betegnelsen flot handler ikke kun om, at modellerne i mange tilfælde er - ja - visuelt mere deltajerede og kyndigt formede efter deres ophav IRL, end i Gran Turismo 5. Og se på kalenderen… tiden er gået, Microsoft har været nødt til at overtrumfe på de oplagte punkter som den visuelle præsentation, så demoskærmene i butiksvinduerne kan loope ingame trailere for masserne og sælge bogen på coveret.

Men Forza 4 er også flot, forstået på den måde, at det byder dig velkommen med åbne arme og stiller alle biler og baner (hah, på nær DLC) til din rådighed, ligesom sim skadesmodellen også frit kan slåes til fra første løb og ikke skal låses op som i GT5 gennem uge efter pinefuld uge af grinding. Ikke fordi, man vinder løb ved at flænse sin kofanger af, men fordi det er autentisk, at lakken ridser, at karosseriet buler, og at indmaden bøjer og gradvist går til, hvis du kører som en taxa-chauffør på København, oppe at køre på Red Bull og søvn fra forleden.

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!