I anledning af spillets 10-års jubilæum, har Rockstar afsløret at klassikeren GTA III nu er på vej til et hav af både mobil- og tablet-platforme.
Indtil videre har Rockstar annonceret spillet til følgende platforme:
Apple iOS: iPad 2, iPhone 4S
Android telefoner: Droid X2, HTC Evo 2, LG Optimus 2X, Motorola Atrix, Samsung Galaxy S2
Android Tablets: Acer Iconia, Asus Eee Pad, Motorola Xoom, Samsung Galaxy Tab 10.1
Og derudover skriver Rockstar, at man "holder sig parat til annonceringen af yderligere platforme"
Spillet skulle være ude til de ovenstående platforme "i løbet af efteråret"
Udover jubilæums-udgaverne af spillet, har Rockstar også annonceret en limited-edition figur i størrelsesforholdet 1:6 af GTA III's hovedperson Claude.
Med figuren følger også en ekstra fangedragt man kan give ham på, samt "et arsenal af klassiske våben fra GTA III", omfattende baseball-bat, kniv, håndgranater, pistol, præcisions-riffel og automatgevær.
Så er julegaven sikret.

