Mere info om Heroes and Generals

Bombe fra grundlæggerne af IO Interactive.

Så er der mere nyt om endnu et danskudviklet spil, der på en eller anden har med Hitman at gøre, dog uden at handle om ham.

Den nyere danske spiludvikler Reto Moto var oprindelig dét firma, som blev til IO Interactive, men efter at Eidos købte IO tilbage i 2004, hoppede de oprindelige hoveder fra og genfødte sig selv under Reto Motos faner.

Vi har egentlig kendt til deres første kommercielle spil, Heroes and Generals, i omkring et års tid, men det har hidtil været lidt uklart, præcis hvilken form, fusionsspillet ville tage, foruden at foregå i en kulisse bagt op omkring den evige schlager, Anden Verdenskrig. Og hvor elsker vi dog ikke den lille mørke periode i moderne tid...

1

Den danskudviklede Retox engine på arbejde.

Oktober markerer dog Reto Motos tilbagevenden til rampelyset, idet de har kastet lys på spillet, der vil foregå i en browser - platformsuafhængigt - og tilmed være en blanding af RTS og FPS, hvor spillerne frit kan vælge, hvorvidt de vil spille fodsoldater og betjene kampvogne med videre, eller om de hellere vil tage general-kasketten på og agere kommandør på et mere strategisk plan. De to spiltyper indgår i samme spil, blot udspiller de sig indenfor deres to respektive store genrer.

Reto Moto kalder selv den nye genre for 'Mass Participation Game'. Vi skrev dybdegående om det danske spilprojekt i dette 4-siders interview med Reto Moto om Heroes and Generals fra sent sidste år, hvor vi besøgte udviklerne på deres base i København.

Det er i øvrigt stadig muligt at skrive sig op til en heldig plads i alfa-testen. Det foregår ovre på den officielle Heroes and Generals webside.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!