F1 2011

Hvor er den Safety Car så?

Britiske Codemasters har påtaget sig den ret ubarmhjertige opgave at lave et nyt F1 spil om året. Det er sikkert hårdt arbejde. Deadlines skal slavisk følge F1 sæsonen og der er hele tiden nye udfordringer på grund af F1-sportens byzantinske regelsæt, nye biler, nye sponsorer og ny teknologi (KERS og DRS), hvorfor der måske er begrænset plads til innovation og nye features.

Men F1 2011 er dog en forbedring i forhold til sidste års spil. Vi har her anmeldt spillet, reelt på to pc'er grundet co-op, begge med Win 7 64 bit, Geforce 560 / 580 og et Logitech G27 rat.

Det er søndag aften og Kristian og jeg fortsætter vores F1 mesterskab i den nye online co-op mode. Vores holdpræstation for McLaren Mercedes (Vodafone) er præget af for stor ustabilitet. Der plejer kun at være én af os der får points og det er bare ikke godt nok. Personligt er de sidste to løb gået godt for mig. Canada var fantastisk, men der lå Kristian og rodede rundt i bunden af feltet på trods af hurtige omgangstider, og det betød, at vi ikke fik nok points. I Valencia gik det godt for mig igen og Kristian røg ud med ødelagt hjul mod banden på trods af godt kendskab til banen. Så nu er det tid til Silverstone i England. En bane med masser af historie og som har holdt F1 siden 1987 på trods af masser af kontroverser med FIA.

Silverstone er en 5,8 km lang med kun tre skarpe sving. Den er præget af høj fart og en blød dobbelt chicane der væver sig mellem to virkelig hurtige langsider. Ingen af os har særlig meget erfaring med den. Under fredagens practice session tester vi lidt frem og tilbage. Jeg kører med standard dry setup, mens Kristian vanen tro fixfakser med sit setup og bl.a. indstiller sine hjul med høj camber, den stærke benzinblanding og højere gear ratios. Høj camberer en fordel fordi det giver bilen en mindre turn radius, en klar fordel på smalle baner med skarpe hjørner. Men strategien også kostet ham dyrt, sidst på Valencia, hvor han måtte i pit med hul i fordækkene på grund af for højt dækslid.

2

Codemasters' seneste udgave af EGO Engine præsterer endnu en gang de flotteste regn-effekter i nogetsomhelst spil.

Næste dag, lørdag, er det kvalifikation. Omgangstiden bestemmer start positionen i feltet. Jeg føler mig pludselig godt tilpas på banen og ender med at få pole position. Kristian kommer på en 10. plads, hvilket samlet set er tilfredsstillende for holdet. Næste dag er søndag, race day. Man må ikke ændre på bilens indstillinger, så hvis det pludselig regner om søndagen er det bare tough luck. Men det gør det ikke, vejret holder. Vi kører på 50% race. Det er 26 omgange på cirka 2 minutter, i alt over 50 minutters løb. Pit strategien er ens for os begge. Vi starter på option dæk, og skifter til prime dæk i omgang 5 og 6 og så er der et sidste pitstop lagt ind i omgang 17 og 18 hvor vi tager et nyt sæt primes på. Det første sæt primes er 'scrubbed', det vil sige at vi har kørt lidt på dem allerede i kvalifikationen - det giver bedre vejgreb. Brændstof bliver fyldt lige på ved hvert stop.

Starten går. Jeg kommer for langsomt ud af boksen, Webber style, og i første sving bliver jeg crowdet af de andre. Eller også er det presset over at ligge forrest - det er nervepirrende at vide der ligger 23 biler lige bag dig og venter på den mindste fejl for at overhale. Og ganske rigtigt så skrider jeg ud i svinget og er straks nede på en tiendeplads. Og så går det ellers støt tilbage. Efter en serie idiotiske uheld ligger jeg på 18 pladsen og nummer 17 er så langt foran mig at det er umuligt at hente ham. Kristian derimod brager derudaf. I løbet af de første 20 omgange får han arbejdet sig op på førstepladsen og den holder han hele vejen igennem til en overbevisende sejr, over et minut foran nummer 2, som vist nok er Vettel. Som en klog mand engang har sagt: der er ingen racerløb der bliver vundet i første sving, men der er masser der bliver tabt dér. Næste gang...

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!