FIFA 12

Rent maskineri.

Er der virkelig gået et år allerede? Jo, såmænd. Der er gået et år siden FIFA 11 udgjorde den årlige opdatering af hold, spillere, gameplay-finesser og spilteknik i landets årligt tilbagevendende storsælger.

Nu er det imidlertid endnu en gang blevet tid til at punge ud for en ny inkarnation af EA Sports' næstbedst sælgende spilserie. Best-selleren er sådan set amerikansk fodbold á la Madden, men her på europæisk jord er situationen hvert efterår den samme. Hér regerer fodbold. Fodbold, der spilles med fødderne og hvor kun én mand i hver ende af banen, der må lægge poterne på. Her sværger et helt kontinent af virtuelle boldfanatikere til magien ved den runde kugle og de netmasker, man som spiller så gerne vil sprænge i sine forsøg til at sende et ubemandet læder-UFO skråt op i rummet. X marks the spot.

Lige siden FIFA 08, som markerede seriens vendepunkt, har EA Sports fokuserer på at gengive fodboldoplevelsen så tæt på virkeligheden som muligt. Hver ny funktion eller optimering fokuserer på at efterligne virkeligheden. Og er det ikke også dét, folk leder efter et svar på i en anmeldelse? Altså: Hvordan føles spillet på banen? For det hele skelettet inde bag kampene på grønsværen, hvad enten vi snakker managerdelen eller det tunge fodarbejde, der ligger i at tilbyde verdensomspændende og alt i alt nær komplette spiller- og klub-rosters, har aldrig rigtigt været det springende punkt, den afgørende faktor i et ja eller nej til, om det nye FIFA skal med i samlingen.

Nej, det handler først og fremmest om bolden, banen, spillerne og dig. Og en lille smule om din modstander.

2

Klassisk problem: Målmanden på X-aksen, bolden på Y-aksen...

Fantastisk nok spiller FIFA 12 meget menneskeligt, så kampe mod AI'en let kan virke ligeså - og nogle gange mere - levende, end kampe mod rigtige mennesker, og her skal falde en tak til spillets nye Pro Player Intelligence. Nå du angriber prøver de computerstyrede forsvare ikke længere bare at løbe dig over ende som en flok dørmænd fra Helvede, men danner i stedet kæder med taktiske positioner og mere fokus på at forhindre dig i at komme hen til mål, frem for kun at tænke på bolden - den klassiske bulldozer ind i målfeltet er altså ikke længere det første taktiske træk, man lige tænker på. Pro Player Intelligence tilføjer desuden konceptet om hver spillers udsyn - Player Vision - og hermed situationer, hvor en spiller ikke nødvendigvis reagerer, fordi der står nogen i vejen i forhold til bolden. Lægger du hertil en overordnet holdforståelse, og altså enden på dagene, hvor en forsvarer igen kunne ses spæne rundt i en egen agenda, uden nogen form for kontakt med sine kammerater. Det noget robottiske forsvarsspil er blevet minimeret markant.

Den nye og helt igennem fascinerende Player Impact Engine har samme effekt på spillet som en streng dommer. Gameplayet føles en smule mindre glat end tidligere i kraft af de mange anatomisk kalkulerede kollisioner, som i starten vil udgøre en overskyggende stor del af spillet på plænen, forårsaget af ens egne dårlige vaner fra FIFA 11, hvor spillerne nærmest kunne løbe gennem hinanden uden den store effekt.

3

Casillas laver en herreredning mod David Villa. Spørgsmålet er herefter, hvordan Villa kan lande sikkert med Marcelos knæs kurs in mente...

I FIFA 12 snakker vi nemlig rigtig matematik og fysik. Rammer du en spiller i fart - det være sig en modstander eller en holdkammerat - vil I, afhængig af jeres indbyrdes vægt og fart, enten ende i en fælles bunke på banen, eller også vil den, der trækker det korteste strå i ligningen - plus/minus eventuelle personlige stats, der kan hjælpe på undvigelse og balance - æde muld, mens alfa kan tordne videre. Det er eksempelvis sværere for de fleste at flå Wayne Rooney væk fra bolden, end Theo Walcott. Når en spiller fældes og eventuelt kommer til skade, er animationsforløbet og smertegrimassen ekstremt livagtig. Du er ikke mærkelig, hvis det lige napper lidt samme sted på egen krop, når din finpixelerede kødhelt laver en Max Payne henover Terrys oksebrede skuldre og lander ergonomisk ukorrekt.

Forsvarets nyfundne sammenhold betyder, at du må ty til langt større brug af præcisionsdribling og veludtænkte spilninger - og lad os lige slå det fast, at forsvaret altid har været det (sammen med målmanden), der har været mindst interaktivt styr på i FIFA. Det tager noget tid at vænne sig til de nye toner, også som forsvarende part, men hvis du gør dig ulejlighed at træne dig op til dette nye forhold, har du på sigt langt mere i posen end blot at panikke bolden væk, når forsvaret som sultne løver igen har dig omringet.

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!