PS3 får Battlefield 3 DLC først

Sony er i felten en uge før alle andre.

Den første udvidelse til Battlefied 3 kommer til at være tilgængelig på Sonys PS3 en uge før alle andre platforme.

I en post på den officielle PlayStation blog, fortæller Tommy Rydling, Jr. Product Manager hos DICE, at den kommende DLC-pakke Back to Karkand forventes at udkomme allerede i år, og som sagt kommer til at lande på PS3 først.

Back to Karkand-udvidelsen indeholder 4 baner fra forgængeren Battlefield 2, men de er nu optimeret til den nye Frostbite 2-engine der driver Battlefield 3. Derudover lover DICE bla. nye våben, køretøjer og trofæer.

Og den kære Tommy var ikke færdig med mulighederne for tyvstart her. Udover at fastslå at den officielle Battlefield 3-beta på PSN kommer til at køre fra d. 29. september til d. 10. oktober, kunne han også afsløre at indehavere af Medal of Honor: Limited Edition eller Tier 1 Edition Online Pass-koder får adgang til betaen 2 dage før alle andre.

Endelig skriver Tommy også, at PS3-betaen kommer til at omfatte det map der hedder Operation Métro. En bane der også er blevet fremvist på E3, hvor netop Battlefield 3 vandt prisen som bedste multiplayer-spil.

Lock and Load, Sony owners!

Se resten af vores dækning af en af årets største shootere her.

Operation Métro - Banen som PS3 beta-testerne kan glæde sig til

Kommentarer (1) Latest comment 8 måneder siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Seehuusen #1 8 måneder siden

    Hader de her latterlige tiltag fra konsolfirmaerne....

    Back To Karkand burde da om nogen komme til PC først, eftersom de er taget fra det PC-eksklusive spil Battlefield 2....

    Overlever jo nok, men det er bare en irriterende gimmick.