Battlefield 3 beta datosat

Åben for alle på pc, PS3 og X360.

EA Games og DICE har i dag afdækket startdatoen for den offentligt tilgængelige betatest af Battlefield 3.

Således går det løs fra den 29. september på pc, PS3 og Xbox 360 for almindelige dødelige, mens folk, der har forudbestilt BF3 til pc via Origin, samt personer med en samlerudgave af Medal of Honor på samvittigheden, blive lukket ind to dage før, nærmere bestem den 27. september.

EA beskriver i dag betaens indhold:

"Beta'en foregår i Paris på "Operation Metro"-banen, hvor spillerne skal kæmpe sig igennem alt fra de frodige parker i byens forstæder og en mørk og sønderbombet metrostation til de fyldte gader omkring Paris' børs. To toptrænede, taktiske enheder tørner sammen i seriens populære "Rush"-spilvariant. Den ene gruppe går i offensiven, når de angriber de forskellige M-COM-stationer, som den anden gruppe skal forsvare og beskytte. "

Beta'en understøtter desuden brug af Battlelog.

Battlefield 3 udkommer den 27. oktober til pc, PS3 samt Xbox 360.

Læs preview af den spritnye singleplayer-kampagne i Battlefield 3.

Læs også vores korte preview af BF3 multiplayer (fra Gamescom).

OBS: Vi tager op til DICE den 7. oktober for at se nærmere på en mere færdig udgave af multiplayer, co-op samt kampagnen, hvorefter du kan forvente et dybere preview af baner og features, der ikke dækkes ind af beta-testen.

Herunder en teaser-trailer for banen Operation Metro, der som nævnt bliver omdrejningspunktet for betatesten:

Battlefield 3 - Operation Metro gameplay

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.