Hent Portal gratis denne weekend

Valve: Det er et læringsredskab.

Valve er imponerede. Imponerede over, hvordan "innovative undervisere" finder måder hvor de kan bruge Portal og Portal 2 i deres undervisning i eksempelvis fysik.

Derfor har Valve nu startet et nyt program op, LearnWithPortals, der skal støtte op omkring anvendelsen af de to Portal-spil i undervisningen af videnskab, teknologi, teknik og matematik.

Og nu bliver det interessant - for som et led i annonceringen af det nye program, har Valve besluttet at gøre det første Portal-spil gratis weekenden over på Steam-platformen. Og det gælder både mac og PC-udgaven

Så hvis du selv ikke har fået købt spillet nu, eller kender en Mac eller PC-gamer der fortjener lidt gratis kærlighed, så har du chancen frem til den 20. september.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!