Eurogamer.dk

Det skrev vi om: Dead Island

På udflugt med udøden

Her på Eurogamer har vi mange meninger om spil. En fast og vigtig bestanddel af indholdet er anmeldelser, hvor vores dygtige skribenter italesætter og kommenterer på aktuelle spiludgivelser. "Det skrev vi om:" er en ny, ugentligt tilbagevendende artikelserie, hvor vi genbringer en anmeldelse fra vores arkiv.

I denne uge syntes Jakob som bekendt knap så godt om det nye Escape Dead Island, og derfor tænkte vi, det kunne være sjovt at se, hvad vi egentlig mente om det oprindelige spil.

Efter en umanerlig våd sommer trænger man som dansker i den grad til et luksuriøst ferieophold i sydens sol. Kridhvide badestrande så langt øjet rækker og stimevis af letpåklædte bikinibabes, der kælent kommer nærmere....for at æde din hjerne! Drøm bliver til mareridt, og ligesom jeg troede, at ferieparadiset endelig var inde for rækkevidde, melder de levende døde deres ankomst og gør det virtuelle paradis på jord til en gruopvækkende kamp om overlevelse og den nærmeste skarpe genstand, der kan gennembore zombiekranier.

Præmissen for Dead Island er uhyre simpel, fire zombievirus-immune personer har til opgave - enten solo eller via online co-op - at tæske, smadre, flænse, skyde og skrige sig igennem uendelige horder af udøde i et tropisk ferieparadis. Døden lurer om hvert et palmeblad og godt gammeldaws 'survival horror' er 'the name of the game'.

1

Endelig ferie! Og hvad bliver man mødt med? Et stk. frådende zombie - typisk...

Du kommer til at dø tit og ofte i Dead Island - især i starten af spillet - men det er også en del af charmen. For du er ikke Rambo eller Chris Redfield på mission: zombiedrab. Du er i høj grad et "almindeligt" menneske, og i starten, hvor dine evner er ekstra sparsomme, er det ofte en sund strategi at tage den med ro og ikke bare spurte hovedkulds ind i zombiehorderne, medmindre du vil ende som aftensmad, inden du når at skrige: "braaaaaiiinnnsss!"

Heldigvis er du hurtigt på benene igen, når du dør. Små 5-6 sekunder og du er respawnet i nærheden af, hvor du bukkede under sidst. Så ingen dræbende lange loadingscener, hver gang du bliver overmanet af zombies, i den grad et plus, især hvis man lige har spillet det nye Deus Ex, hvor loadingskærmene er mejslet ind på nethinden efter kun et par timers spilletid. I Dead Island er det derimod rædslen ved at se og høre en zombie få færten af dig, der konstant står gysende klart i erindringen, og det er lige hårrejsende hver gang.

Dead Island - 20 min gameplay

De levende døde er uhyggeligt godt og forholdsvist realistisk realiseret, og stort set hvert et møde får en til at tænke - overlever jeg mon det her? Ikke mindst mødet med spillets specialklasse zombier, som f.eks. en stor tung satan af en zombie, der med et enkelt slag får dig i gulvet igen og igen. En grum herre, der kræver mere end et let opvredet badehåndklæde at få ned med nakken.

2

En af spillets specialklasse-zombier - en fæl satan i spændetrøje og med mundkurv - så selvom han ikke kan bide dig, kan han hamre dig i jorden - og det gør han!

Våbnene er mange, og først og fremmest er de i 90 % af tilfældene skræddersyet til nærkamp - lige fra skibsårer til dykkerknive, macheter og kosteskafte, der så kan pyntes med diverse opgraderinger. Tankerne ledes helt naturligt hen mod Dead Rising, hvor det ligeledes er muligt at modificere sine nærkampsvåben med, hvad men end finder, men tilgangen er langt mindre fjollet i Dead Island, så forvent ikke at gå på zombiedrab med en maskinskydende teddybjørn eller lignende.

Ligesom i Dead Rising har dine våben en relativ kortsigtet holdbarhed, så medmindre du reparerer din elskede dykkerkniv med nogen af de penge, der ligger og flyder i spillet, så står du hurtigt tilbage med dine bare nævner og råber: "Kom bare an alle i snotdumme zombier, så skal I smage fars håndmadder!!!...Hov, nej, det mente jeg ikke bogstaveligt!!! Argh!" Et af dine mest effektive basale angreb er faktisk et spark lige i zombieløgene eller deromkring. Det er godt til at få zombierne på behørig afstand, så du nemmere kan sigte mod deres hoveder og gøre det endeligt af med dem med din allerede bloddryppende machete.

Kampsystemet fungerer okay, og selvom det i kampens hede kan være svært og en anelse uoverskueligt at placere sine hug lige der, hvor man gerne vil, så er det bestemt muligt at angribe zombiernes hoveder, arme eller ben, der så tager selvstændigt skade. Det er med andre ord muligt at lægge en strategi i sine angreb, så det ikke bare bliver hjernedødt hack and slash. Om den strategi så lykkedes, når du bliver stormet af sultne zombier fra alle sider, er en helt anden sag.

Senere i spillet får du mulighed for at fræse øen rundt i de biler, der endnu ikke er blevet ødelagt af de udøde horder. Styringen af bilerne er enkel og lige til, og der er en stor nydelse i at hamre ind i zombierne med 100 km i timen. Som alle tilgængelige våben i spillet holder bilerne heller ikke evigt, og første gang du ser dig nødsaget til at smadre forruden pga. en påkørt zombie, tænker du: føj, de har ramt fornemmelsen af zombiedommedag spot on. Og det har udviklerne af Dead Island.

3

En monsun er på vej mod dødens ø, og den dystre himmel og silende regn giver spillets senere kapitler en særlig stemning af gys og gru.

Dead Island har i flere anmeldelser - ikke mindst det anerkendte spilmagasin Edge - fået seriøst på puklen for bl.a. ustabil framerate, grafiske popups og andre fejl og mangler i spillets tekniske formåen. Lad det være sagt med det samme, Dead Island er ikke perfekt i den henseende, men her skal man også huske på, at der immervæk er tale om et gigantisk open-world spil med utallige variable, der konstant ændrer sig i forhold til, hvordan man spiller spillet. At kræve en 100 % perfekt teknisk fremtoning af et spil af Dead Islands kaliber er utopi, og spillet er på ingen måde uspilleligt eller en teknisk katastrofe, som en del anmeldelser ellers antyder. Et par grafiske svipsere, popups og framerate hak, når det går ekstra hedt til, kan på ingen måde få mig til at råbe vagt i gevær og fordømme et spil, der på mange punkter lever op til sin præmis og er et både stemningsfuldt og hårrejsende 'survival horror' bud på spilmarkedet lige nu.

Derimod bør der snart komme en patch til onlinedelen, da det p.t. kræver tålmodighed af en anden verden - og mere held end forstand - for at finde og komme til at spille co-op med andre - i hvert fald på PS3, som spillet er anmeldt til. En rød streg i regningen, da spillet netop er designet til co-op og kun bliver sjovere jo flere af de fire mulige deltagere, der er med på legen. I det hele taget kunne Dead Islands menusystem godt trænge til en overhaling, da det forekommer unødvendigt kompleks og rodet - især i kampens hede.

Dead Island - CGI Trailer

Lever Dead Island så op til den mesterlige CGI-trailer, der fik alle til at måbe og håbe tidligere i år? Nej, og det havde jeg heller ikke ventet, for det var netop en rendyrket CGI-trailer uden fokus på gameplay. Dead Island er ene og alene et first person survival horror zombiespil med RPG toner, der får en til at tænke på en simplificeret udgave af Fallout 3. Ens nydelse af spillet kan nemt koges ned til, om det tiltaler dig at møde horder af frådende zombier i et tropisk ferieparadis kun bevæbnet med en badetøffel og en brændende lyst til at overleve? Hvis ja, så kan det kun gå for langsomt med at booke flybillet. Dødens Ø venter på dig, og sikke en fest vi får!

7 / 10

Det skrev vi om: Dead Island Martin Lennon På udflugt med udøden 2014-12-06T09:00:00+01:00 7 10

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...