Tropico 4

Valgsvindel.

Er du klar til at træde ind i rollen som El Presidente?

I Tropico 4 vender vi tilbage til ø-paradiset Tropico for at vise, at vi har evnerne og viljen til at opbygge en supermagt.

Det fjerde spil i diktator / sim-city simulatoren er, ligesom tredje spil, udviklet af Haemimont Games og fremstår som den mest velpolerede udgave af diktator-spillet. Man kan som i de andre spil i serien vælge en diktator som avatar, der på samme plan som enhver anden gude-sim påvirker de fleste aspekter af spillet.

Tropico 4 byder på en kampagne af en rimelig længde, samt muligheden for at genspille nogle af banerne i Sandbox Mode. Derudover er der mulighed for at lave sine egne baner til spillet og for at dele dem på nettet med andre spillere.

Det nyeste skud på stammen i Tropico serien tilføjer bl.a. 20 nye bygninger, mulighed for at ansætte ministre (der skal bruges for at udgive diverse påbud), samt naturkatastrofer. Sidst men ikke mindst er der i pc-udgaven både Facebook og Twitter integration, der tillader spilleren at tweete / poste på Facebook, når han eller hun gennemfører en mission, får en achievement og så videre). Desuden kan pc-spillere også sammenligne deres "Diktator rating" med vennerne på Facebook.

1

Tropisk paradis, eller bananrepublik? Valget er dit.

Tropico 4 er en udmærket sim til dem, der kan lide tech-delen af moderne RTS spil, men som måske ikke er så gode til at spille imod andre spillere (som i f.eks. Starcraft 2). Helt grundlæggende er Tropico 4 reelt set et Sim City på steroider, og med en humoristisk twist.

Der er mange små detaljer i Tropico 4, og det er en fornøjelse at balancere imellem de forskellige factions på ens øer - skal man vælge at støtte kommunisterne frem for kapitalisterne? De religiøse frem for de intellektuelle?

Derudover kan man zoome kameraet helt ind til gadeniveau og trykke på indbyggerne for at se, hvorvidt de er glade eller ej, og hvad de ellers tænker på.

Man kan også vælge at forsøge at holde alle de forskellige grupper på øerne tilfredse, men på nogle missioner kan dét være svært at gøre, uden at holde sin økonomi tilbage. Når først det er sket, kan man næsten være sikker på opstandelser eller anden ballade, med mindre man har investeret nok i ens militær og politi.

Samtidig med de forskellige grupperinger er der også andre grundlæggende behov der skal dækkes for at holde beboerne glade - faktorer som nok mad, sygepleje og underholdning.

Som i de tidligere spil kan man vælge enten at være en rigtig diktator - med dertil hørende hemmeligt politi og et stærkt militær. Man kan derimod også vælge at være en venlig leder. Det er dog ikke i alle tilfælde, at det gør nogen forskel, at man har behandlet sine undersåtter godt, da spillet er meget lineært.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!