Sværere at unlocke og levelle i BF3

DICE: Vi undervurderede folk med BFBC2.

Patrick Bach fra DICE har i en snak med vores brødre ovre hos RockPaperShotgun forklaret lidt nærmere omkring XP og unlock-systemet i Battlefield 3.

DICE undervurderede med Battlefield: Bad Company 2, hvor intenst og hvor længe, folk ville spille spillet, hvilket resulterede i at flere spillere end ønsket på et relativt tidligt tidspunkt havde låst op for alle våben, alt tilbehør og nået level 50.

"Vi har i dag mindst lige så mange spillere online hver aften i BFBC2, som spillet trak i de første tre måneder efter udgivelsen af spillet", forklarer Bach og tilføjer, at hvis spillet er godt, bruger folk meget tid på det. Og hvis dit spil er fantastisk, forlader de det aldrig.

Balancegangen i forhold til BF3 er nu at forsøge at regne ud, hvor meget folk kommer til at spille det, og sørge for at der hele tiden er lidt mere at låse op for. En lille gulerod.

Mere om Battlefield 3

Bach pointerede også, at specifikke våbendele og udstyr kan låses op ud fra din personlige spillestil eller klasse, for derved at minimere antallet af ting og sager, alle og enhver kan låse op ved bare at rive xp hjem og stige i level. Sagde nogen gudekæppen G3?

Slutteligt stikker Bach lidt af en albue i siden på konkurrenten Call of Duty med sin forklaring omkring DICEs planer for at supportere BF3 i lang tid efter udgivelsen - noget, der lyder som 2-3 år - hvor spillet løbende vil se DLC-udgivelser med ekstra indhold og forbedringer.

"Jeg synes, at det hele bliver alt for mekanisk og gennemskueligt, når der bare skal være et nyt spil hvert år. Kan jeg sælge et spil mere, et mere og et mere?"

Spilmarkedsanalytikeren Michael Pachter mener ikke, at Battlefield 3 har en chance i Helvede for at sælge flere eksemplarer end Call of Duty: Modern Warfare 3. Men nu har kvantitet jo heller ikke nogensinde været en garant for kvalitet, så vi tager hans ord med et gran krudtslam og spørger: Kan man skyde hul i en væg i CoD? Nej, vel.

Kommentarer (1) Latest comment 9 måneder siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Seehuusen #1 9 måneder siden

    Haha, god kommentar til sidst, +1.

    Tror også MW 3 sælger mest, i hvert fald i den korte bane, men ingen tvivl om hvad bliver det bedste spil. Tror helt sikkert det komme til at vise sig på Metacritic i år (mht. anmeldere, brugerne var klart mere kritiske)