Child of Eden

En symfoni af farver.

Child of Eden er en underlig størrelse. Det er skabt af Tetsuya Mizuguchi, manden fra Q Entertainment, der også står bag Lumines og Rez, som Child of Eden er en direkte efterfølger af.

Spillet foregår flere hundrede år ude i fremtiden, ude i rummet. Et hold videnskabsmænd forsøger at genskabe Lumi, det første menneske, der blev født i rummet, som en artificial intelligence. Det er dog ikke noget, der skal gå helt uden problemer. De computere. der har den nødvendige data for at genskabe Lumi, er nemlig blevet inficeret af diverse vira, og det er dem, vi skal forsøge at udrydde.

Som med mange andre af den kære hr. Mizuguchis spil, så er musikken en ganske stor del af oplevelsen - bandet Genki Rockets, som måske er mest kendt for at have en virtuel forsanger, har leveret musikken.

Og det er måske ikke så underligt endda, da bandets virtuelle forsanger er ingen andre end den selvsamme Lumi, man skal redde fra et virusangreb.

Hver gang man skyder et af de inficerede objekter, bliver der produceret en lydeffekt - alt fra trommer til guitar-effekter, og et hav af synthesizer-lyde.

Child Of Eden - Kinect trailer

Spillets længde er kun fem baner - eller archives, som de kaldes. Det er dog ikke det største problem, da det at komme videre fra bane til bane ikke blot afhænger af at have gennemført den foregående bane, men også om man har klaret den godt nok. For at afhjælpe dette kan man tjene points på to måder for at komme videre i spillet: Med gennemførelse via Kinect, og med gennemførelse via controller.

Det system virker meget godt, og det kan da også være rart med en afveksling, når man har stået i den sidste halve time i bedste tekno-tramper-stil og prøvet på at gennemføre en bane.

Grafikken er ifølge Tetsuya Mizuguchi inspireret af alt fra musikvideoer af Michael Gondry til Tron. Og Child of Eden er et flot spil. Et af problemerne med grafikken er dog, at balancen imellem flot og kaotisk nogle gange forsvinder.

1

En symfoni af farver.

Dette kommer til udtryk i det heads-up-display, som advarer om, når fjenderne skyder tilbage efter en. Desværre har Q Entertainment ikke valgt at gøre dette display specielt tydeligt, så man kan let komme til at misse angreb. Dette er frustrerende, da hver bane tager omkring 10 minutter at gennemføre - uden et eneste checkpoint.

En af de stærkeste sider ved Child Of Eden er, når man en sjælden gang imellem opnår de rene euforia-agtige øjeblikke ved at tæske end level bossen på en bane. Der blander grafik, lyd og - hvis man spiller via Kinect - bevægelse sig til en helt fantastisk oplevelse.

Når Child of Eden er bedst, er det en ren fest. Jeg er sikker på, at denne slags niche-spil vil kunne gennemføres endnu nemmere af folk, der er vant til at danse til tekno musik, men selv os almindelige gamere kan være med med Kinect.

Det eneste andet sted, Child of Eden ikke når helt op til forventningerne, er ved konceptet om "Lumi's Garden". Hver gang man gennemfører en bane, kan man unlocke diverse elementer såsom baggrundsskærme og... Ja, det er foreløbigt det. Her var der ellers mulighed for at lave en zen-agtig lille sandbox til at se de elementer, man har unlocket.

Manualen teaser med, at der sker noget, når man har unlocket den højeste reward fra hver bane og spiller musik fra sin Xbox 360 harddisk, men det er et projekt, der kommer til at tage længere tid at unlocke.

Child Of Eden findes også til PS3 med support for Move.

6 / 10

Læs om vores karaktersystem Child of Eden Mikkel Zangenberg En symfoni af farver. 2011-08-31T10:51:00+02:00 6 10

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!