BF3 har over 1000 våben-setups

DICE: "Spil som du vil"

DICE har afsløret detaljer for individualisering af våbnene i Battlefield 3, og lover os "tusinder" af forskellige kombinationer.

Sådan forklares våbentilpasningen via Battle Blog, som endvidere forklarer, hvordan hvert våben har tre slots til ting som kikkertsigter og andet godt.

Jo oftere du bruger et bestemt våben, desto flere slots og mulige ting til dem låser du op for, hvilket i sidste ende - med alle 50+ våben - giver over 1000 mulige setups.

I eksemplet i galleriet nedenfor, har riflen tripod-støtteben og et 4X kikkertsigte monteret, samt et tungt løb for yderligere præcision, hvilket gør den velegnet til kamp på mellemstore og store afstande, såsom at yde dækningsild.

Du kan i den anden ende af skalaen også montere en lyddæmper, et ekstra håndtag og et holografisk visir og dermed være mere velegnet til kamp på kort og mellemstor afstand.

De oplåselige ekstradele til våbnene i BF3 inkluderer blandt andet lyddæmpere, bipods, håndtag, lygter, holografisk sigte, granatkastere og undermonteret shotgun - de fleste gamle kendinge fra senest BFBC2.

Værd at bemærke om spillets sniper-rifler er indførelsen af refleksion, altså at linsen kaster lys tilbage fra diverse lyskilder såsom solen og skarpt lys, for herigennem at gøre det en smule sværere at snipe fra det skjulte.

Læs i øvrigt:

Preview af Battlefield 3 Singleplayer

Preview af Battlefield 3 Multiplayer

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.