Max Schaefer har smagt succes. Den kom tilmed så meget bag på ham, at hans krop bærer vidnesbyrdet. Som chef for Runic Games væddede han med sine kollegaer om hvorvidt holdets første spil ville sælge over eller under en million. Han gættede galt. Torchlight solgte sig ind i de syv cifre, og som følge af væddemålet måtte han lade sin krop tatovere. Heldigvis - meget solidarisk - valgte kollegerne at følge trop og gøre det samme.
Drilleriet var velset, fordi det kom på baggrund af et heldigt udfald. Torchlight var trods alt kun et ydmygt actionrollespil fra et udviklingshold, der febrilsk forsøgte at træde vande. Med sit gameplay og sine loot-mekanismer viste det sig dog, at Runic Studios tog sig af en læsterlig kløe, som gamerne havde opbygget siden Diablo 2's lancering i år 2000.
"Der var så mange risici forbundet med det vi gjorde, for vi lavede et singleplayer-RPG. Det var som at lave gift," siger Schaefer. "Det gør man bare ikke. Tilmed lancerede vi spillet via digital distribution til 20 dollars, så vi anede faktisk ikke, om vi ville komme over 50.000 solgte spil."
Men efter et salg på over en million eksemplarer er han nu den stolte ejer af en tatovering på læggen: en robotfigur fra Torchlight 1. "De to andre har ikke fået lavet deres endnu," indrømmer han, "men de er i færd med at lægge planerne."
Budgettet behøver ikke være AAA for at lave et velskabt isometrisk RPG med co-op.
Succesen for Torchlight lå dog ikke kun i, at den udfyldte et tomrum efter Diablo 2. Det var en perfekt fortolkning af en genre, som virkede efterladt, og det var derfor intet chok, at det færdige resultat var så tilfredsstillende. Schaefer og hans hold havde arbejdet for Blizzard North med de første to Diablo-spil, så de kendte kun alt for godt til formlen for medrivende spil.
"Faktisk er det meget svært at lave et spil af denne slags, det vil sige at få det til at spille rigtigt og føles rigtigt, selvom du bygger det op omkring mange gentagne elementer. Jeg er glad for at ingen andre forsøger sig med det, men jeg forstår dem godt. Det er virkelig svært. At lave et let og simpelt spil er i virkeligheden svært."
Sværhedsgraden ses bedst i det faktum, at Blizzard tager en evighed om at lave Diablo III; et spil, som Schaefer og hans hold nåede at bidrage til, mens de arbejdede for Blizzard North. Torchlight, derimod, tog 11 måneder at færdiggøre, og nogenlunde samme hurtige tempo er lagt for dagen med Torchlight 2.
Derfor har hele processen været velkendt. Handlingen i Torchlight 2 foregår lige i hælene på det første spil, bortset fra et farvel til de gamle klasser og et goddag til helt nye figurer. Først er der Ingeniøren, der med skæg og monokel er vild med nærkamp og mekaniske remedier. Så er der Berserker, som vitterligt er bæst, man ikke har lyst til at møde. Der er Outlander, som byder på distancevåben. Den fjerde klasse hedder indtil videre X, da Runic stadig har til gode at afsløre den.
