BioWare Mythic slår atter sine folder i Warhammer-universet, når de udsender deres næste spil. Warhammer Online: Wrath of Heroes er netop blevet præsenteret under Gamescom i Köln som et free-to-play MMO med fokus på PVP-kampe.
Det er resterne af det gamle Warhammer Online-hold, Mythic, der arbejder med det nye og efterårsaktuelle spil. Projektet bygges op omkring PVP-elementerne fra Warhammer Online med en ny, tegneseriepræget stil.
Kampene vil foregå med tre hold á seks spillere, og længden trimmes betydeligt i forhold til det gamle Warhammer Online - varigheder på niveau med en frokostpause er beskrevet. Endnu mangler der detaljer om projektets endelige lanceringsdato, men du kan allerede nu skrive dig op til en testperiode her.
Her et smugkig på Wrath of Heroes (se filmen i 720p HD her
):
Warhammer Online: Wrath Of Heroes - Trailer [Gamescom 2011]

