F1 2011 får safety car

Til brug ved styrt og i regn.

Codemasters har bekræftet at dette års officielle Formel 1-spil, F1 2011, vil introducere sportens sikkerhedsbil, den såkaldte Safety Car.

Lead Designer Steve Hood og Communication Manager Andy Gray afslørede begge via Twitter, kort før gårsdagens visning af spillet på GamesCom i Köln, at bilen i årets version vil være at finde i spillet.

"Hang on, what's this? That's right, the SAFETY CAR IS IN!!!" tweetede Gray, sammen med et mudret billede af en skærm med FIA's Mercedes SLS foran F1-feltet.

"Okay, okay… Safety Car is in this years' game… Going to be awesome!!" bekræftede Hood næsten lige så entusiastisk.

I Formel 1 bruges sikkerhedsbilen i tilfælde med farlige situationer til at lede bilerne rundt på banen ved sikker hastighed, såsom vådt føre eller et uheld på banen. Racerbilerne skal holde sig bag sikkerhedsbilen og må ikke passere hinanden.

Bilens optræden kan have en stor indflydelse på strategien på banen og har været højt på ønskelisten hos fans af spillene.

På vores internationale søstersite har Ian Webster, Community Manager hos Codemasters bekræftet, at sikkerhedsbilen vil være tilgængelig i de løb, der sættes til 20 procent eller mere af den rigtige distance, inklusive onlineløb. Men han bekræfter samtidig også, at sikkerhedsbilen kan slås fra i host-leddet, hvis man ikke vil have den med.

Kontrol over både vogn og kamera vil være intakt, når der køres bag sikkerhedsbilen, men med restriktioner. Og nej, du kan ikke selv styre den.

F1 2011 udkommer i slutningen af november.

Læs vores preview af F1 2011 her.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!