På EA’s pressekonference på Gamescom i dag, afslørede norske Funcom både beta-tests og den endelige måned for launch af deres nye nye MMO: The Secret World.
Fra scenen meddelte Funcom mangeårige idemand Ragnar Tørnquist, at The Secret World kan forventes i handlen til PC i April 2012.
Derudover afslørede han, at man fra d. 26. august vil have mulighed for at melde sig til at deltage i kommende beta-tests, ved at deltage i en social-medie kampagne på spillets hjemmeside www.thesecretworld.com.
Udover udgivelsestidspunktet, indviede Tørnquist de forsamlede til pressekonferencen i bl.a. nogen af detaljerne omkring karakter-opbygningen. The Secret World opererer således hverken med klasser eller levels. Så udover at man skal vælge en af spillets tre fraktioner at tilhøre, skulle der altså være frit valg imellem mere end 500s skills. ”Spil spillet, præcis som du har lyst til at spille det”, var Tørnquists budskab.
Det bliver interessant at se, om Funcom har lært noget af deres forrige MMO Conan: Hyborean Adventures, efter at det har fremvist ikke helt tilfredsstillende performance, rent salgsmæssigt.
Seneste 'Developer Diary'-video fra The Secret World

