Spiludviklere: Sony Vita flopper

Heavy Iron Studios kalder den et "car wreck".

Direktøren for Heavy Iron Studios, Lyle Hall, forudser at lanceringen af den nye PlayStation Vita bliver et ’car wreck’.

”Folk vil ikke ha’ den”

”Hvis folk ikke er villige til at betale 249$ for en Nintendo 3DS, hvorfor skulle de så betale $299 for en Vita?” udtalte han til GamesIndustry.biz

”Folk har ikke lyst til at slæbe rundt på mere end én ting i deres lomme. Det er derfor at Android og iPhone klarer sig så godt. Det er apparater med valgmuligheder – de tilbyder adskillige funktioner udover gaming”

Tidligere 2K Games og Microsoft Game Studio-ansatte Matthew Seymour, også fra Heavy Iron, udbyggede Halls argumentation. “Med al respect for Sony og Vita, det er en ’bilulykke’. Og hvad med Xperia Play? Jeg kunne godt tænke mig at se tallene for den”

Sony har haft svært ved at overbevise folk om at købe den digitial-platform baserede PSPgo, og deres SonyEricsson Xperia Play – ”Den første PlayStation certificerede Android smartphone” – er gået ret stille med dørene siden lanceringen tidligere på året.

Nintendo har ligeledes haft alvorlige problemer, med at få afsat deres nyeste håndholdte, DS-afløseren Nintendo 3DS. Det ledte Nintendo til en hidtil uset prisnedsættelse på så ung en platform, da de skar den japanske pris med 40%, og den danske med lige under 30%, til omkring 1500 kr.

Ifølge Heavy Iron, er det håndholdte marked simpelthen rykket videre. ”Teknologien er lækker”, sagde Lyle Hall om PS Vita’en. ”Jeg er en kæmpe fan af mobil teknologi. Men jeg ved bare ikke længere, om der er et marked derude for hardwaren. Jeg kan ikke se hvorfor du ville lancere et apparat der kun tilbyder spil”

”Forbrugeren har talt,” tilføjede han. ”Vi kunne godt tænke os at den verden var der – flere spillere, flere muligheder for os – men samtidigt er det bare ikke det folk vil have”

”Medmindre der er et super-teknologisk paradigmeskift, kommer det ikke til at ændre sig”

PlayStation Vita udsendes i Japan senere i år, og i Europa og Nordamerika tidligt 2012.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!