Battlefield 3 ikke til Steam?

Satser EA på Origin som med SWTOR?

EA publicerede for nyligt en liste over alle de ”digital retailers” hvor det kommende Battlefield 3 vil kunne downloades fra.

Det interessante var dog ikke, hvilke tjenester der var med på listen, mere interessant var det, hvem der glimrede med sit fravær. Den ubestridte markedsleder Steam var nemlig fraværende fra listen. Listen blev kort efter fjernet, men bl.a. Joystiq nåede at tage en kopi.

Det kunne ligne mere end en tilfældighed, da EA og Steam tidligere har været oppe og toppes omkring Crysis 2, der for nylig forsvandt fra download-tjenesten, efter en uenighed der så ud til at dreje sig om, hvor tæt EA kunne knytte brugere til sig, der havde købt et EA-spil gennem Valves tjeneste.

Ved den lejlighed udtalte lederen af EA’s nye downloadtjeneste Origin, David DeMartini at man hos EA gerne ville have et tæt forhold til deres brugere, og styre opgraderinger og patches direkte fra EA til spilleren, for at sikre den bedst mulige service

Mere om Battlefield 3

"På nuværende tidspunkt er der kun en download-tjeneste, der ikke vil tillade dette. Dette er ikke vores beslutning, og det er desværre deres kundegrundlag, der er mest påvirket af denne beslutning. Vi arbejder ihærdigt på at finde e gensidigt acceptabel løsning."

Så det ser ud som om, at EA er parate til at udfordre Steams de-facto lederskab på digitale download-tjenester. I forvejen har EA meldt ud at det kommende Starwars-MMO Knights of the Old Republic bliver udsendt ”Only on Origin”, og hvis det samme sker for Battlefield 3 er det to virkelig stærke titler, der kan hjælpe med at booste antallet af brugere på EA’s nye tjeneste.

Chefen for EA games Frank Gibeau har dog også indrømmet overfor gamesindustry.biz at "i tilfældet med Star Wars, forsøger vi at opbygge et publikum på Origin”. Så det lader til at der ikke kun er tekniske årsager til eksklusiviteten.

Kommentarer (1) Latest comment 11 måneder siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Seehuusen #1 11 måneder siden

    Nok vil EA gerne sætte deres egen Origin butik i fokus og satse på den. Men et så stort spil og en så stor satsning som EA har med Battlefield 3, vil jeg ikke i min vildeste fantasi tro på at Battlefield 3 IKKE skulle komme på Steam minimum en uge før release, ligesom vi har set med så mange andre spil. EA holder Battlefield 3 fra steam så længe så muligt for at få så mange penge og pre-orders ud af det selv, og så kommer spillet på steam i sidste øjeblik før release, ligesom vi så det med Dead Space 2 og Alice.