SOCOM 4: Special Forces Anmeldelse

De kom, de så, de skød forbi.

Den taktiske shooter har vundet frem over årene. Der er tilsyneladende et helt publikum derude, der ikke bare vil nøjes med at skulle holde aftrækkeren i bund, men hellere vil planlægge og bruge hjernen, frem for at skulle give alt med en puls en kugle for panden. Der har været mange afskygninger af disse typer spil, men først og fremmest bør en serie som Rainbow Six fremhæves. Rainbow Six betragtes som en af de første taktiske shooters nogensinde, og lagde stor vægt på en planlægningsfase inden missionerne, hvor missionen kunne planlægges ned til mindste detalje. Serien har efterfølgende affødt en række udmærkede spil, ikke bare under eget navn, men også fra andre, der gerne vil gøre nummeret efter. På PlayStation er det Sonys egen serie SOCOM, der har gjort sig bemærket. Fire på PlayStation 2, fire mere på PlayStation Portable og ét på PlayStation 3 er det blevet til indtil videre. Ni spil, og alligevel er det første nu, at det reelt fjerde spil udkommer.

SOCOM 4: Special Forces er titlen på det tiende spil i rækken, og er en tilbagevenden til det oprindelige udviklerhold Zipper Interactive, efter Slant Six Games tog over på den forrige PS3-titel. Zipper Interactive har ellers haft hænderne fulde med det udmærkede MAG, men har nu valgt at fokusere på anden halvdel af deres hjemmebane med SOCOM 4.

1

Klart, skyd kampvognen med en automatisk riffel...

SOCOM 4 træder ikke langt fra seriens oprindelse og fokuserer denne gang på Cullen Gray, en leder af et lille hold NATO-soldater indsat i Malaysia for at bekæmpe både lokale rebeller, samt lejesoldater fra gruppen Clawhammer, et navn nogen måske husker fra tidligere SOCOM-spil. Primært spilles spillet fra Grays vinkel, og her har han typisk adgang til to små hold af to mand (eller en enkelt dame), med hver deres specialitet. Det ene par har typisk lyddæmpede våben og kan med fordel bruges til at neutralisere vagtposter via spillets indbyggede kommando-system. Det andet hold slæber så rundt på noget, der er en smule tungere og kan typisk levere en smule mere pondus i ildkampe end den anden gruppe. Der er lagt vægt på, at der tit og ofte skal bruges strategi, men virkeligheden er en anden, da der skal meget få fejltrin til, før det hele går i kage, og planlægningen i stedet bliver til skyderi fra det ene dække mod fjenderne bag det andet.

SOCOM 4 - Multiplayer online gameplay

Her falmer glansbilledet for SOCOM 4 er egentlig ikke spor taktisk. Der er ganske vist mulighed for at beordre de to grupper til at nedlægge specifikke fjender og koordinere angreb, men det har i det store hele meget lidt indflydelse på spillets egentlige fremgang. Flere steder går der også hårknude i det under specifikke dele af spillet, blandt andet en sekvens, hvor man skal løbe i dækning fra et krigsskibs konstante bombardement af et havneområde. Det bliver ærligt talt en smule trist, når man for tiende gang forsøger at nå frem til spillets næste checkpoint, og igen bliver flækket på klods hold af kanonerne på et krigsskib.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!