The Legend of Zelda: Ocarina of Time 3D

A Link to the Past.

Da Nintendo i 1998 præsenterede N64-ejerne for The Legend of Zelda: Ocarina of Time, stod det øjeblikkeligt klart, at her var tale om noget særligt. Et fabelagtigt eventyr koblet med nytænkende spilmekanik gjorde Ocarina of Time til en af de mest mindeværdige udgivelser i nyere spilhistorie. Akkurat som Super Mario 64 satte standarden for 3D-platformspil, pionerede Ocarina of Time en ny bølge af 3D-eventyrspil, der i mere eller mindre grad lod sig inspirere af konceptet. Den dag i dag møder Ocarina of Time næsten universel lovprisen, hvilket har fået flere til at kalde spillet den hidtidige kulmination på computerspilmediet.

En sådan pompøs status er selvsagt forskellige fra person til person, men uanset hvad er det svært at benægte spillets indflydelse på moderne 3D-spil. Det er samtidig et vanskeligt renommé at leve op til, hvorfor efterfølgende Zelda-spil trods egne kvaliteter er endt i skyggen af netop Ocarina of Time. Som årene går begynder nostalgi også at spille ind, så efterhånden synes det umuligt, at Nintendo skulle kunne overgå deres nu 13 år gamle klassiker.

1

De præ-renderede baggrunde fra originalen er blot en af de arkæiske elementer, 3DS-versionen gør op med.

Måske Miyamoto og co. selv er nået samme konklusion. I hvert fald har de japanske spilmagere besluttet sig for at genudgive Ocarina of Time. Hjemstedet er deres 3DS-konsol, der i en tid med manglende kvalitet på softwarefronten er blevet udset som platform for gamle fortællinger i nye klæder. Spørgsmålet er så blot, om det tekniske avancement er legenden voksen?

Ved første øjekast er det den visuelle overhaling, der springer i øjnene. Den polygon-baserede 3D-grafik fra midt-halvfemserne har fået sig et gevaldigt ansigtsløft, og således spotter både figurer og omgivelser øget detaljegrad. Hvor originalens geografi havde tendens til at blive lettere ensformig, må her siges at være sket et avancement. De nye teksturer giver en ekstra snært af personlighed til de forskellige landområder, og det klæder. Tilsæt den stereoskopiske 3D-effekt fra 3DS-konsollen, og Ocarina of Time har aldrig fremstået mere sprudlende. Fra de frodige skove i Kokiri Forest til de øde sletter i Gerudo Valley imponeres man over, i hvor stor grad den ekstra dimension er med til at levendegøre universet. Hvad mere bekvemt er, at Nintendo har oppet billedopdateringen fra de oprindelige 20 i sekundet til 30 i 3DS-versionen, hvilket giver et mere flydende billede.

2

Helteparagraf 3, styk 2: At være helt indebærer bl.a. at redde skønjomfruer op fra dybet af en hvals tarmsystem.

The Legend Of Zelda: Ocarina of Time 3D har dog mere at byde på end blot visuelt raffinement. Det i forvejen fremragende spildesign er blevet justeret de helt rigtige steder, således at enkelte frustrationselementer fra originalen er fjernet. Links trofaste følgesvend, den evigt frejdige fe Navi, er eksempelvis mere moderat i sine hjælpebeskeder, ligesom det forvirrende Water Temple er blevet nemmere at gå til. Hertil kommer den revurderede sigtemekanisme, der gør det til en leg at skyde med Links slangebøsse, og senere bue og pil. I stedet for at besværes med den analoge styrepind sigter man således ved fysisk at bevæge 3DS-konsollen, og trods indledningsvis at føle sig en smule åndssvag, finder man det hurtigt at foretrække. Kronen på mesterværket er inkluderingen af Master Quest, en særlig avanceret udgave af Ocarina of Time for hærdede spillere. Denne version har ellers været forbeholdt Japan, og har kun en enkelt gang tidligere fundet vej til Vesten.

Set i lyset af ovenstående ville det være synd at kalde Ocarina of Time 3D en simpel konvertering. Her er lagt mange kræfter i at forbedre de få steder, hvor det lod sig gøre, samt at inkludere så meget ekstramateriale som muligt. Ordnet nyfortolkning synes derfor at være en mere dækkende beskrivelse.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!