Udvikler bag L.A. Noire ude i kulden
Rockstar Games vil ikke lege mere.
Australske Team Bondi, der i foråret fik udgivet deres længe ventede mordmysterie L.A. Noire med stor økonomisk støtte fra Rockstar Games, ser ikke længere ud til at være inde i varmen hos sidstnævnte, på trods af god omtale af spillet generelt.
Årsagen hertil skal findes i spilstudiets kaotiske og til tider urimelige arbejdspolitik og personaleforhold, som ifølge to anonyme eks-ansatte skubbede folk ud i arbejdsuger på op til 110 timer i de sidste uger af produktionen - og dét endda uden løn for overarbejde.
Rockstar Games ser heller ikke småt på den måde, hvorpå Team Bondis chef Brendan McNamara har forsøgt at tage æren for spillets endelige form og succes. Rockstar har ydet studiet en høj grad af økonomisk støtte og har også været inde over selve produktionen med råd og vejledning omkring strømlining og optimering af det vovede spil.
Læs i øvrigt vores anmeldelse af L.A. Noire
En af førnævnte kilder skal have udtalt direkte, at Team Bondi nu er ved at lede efter en anden udgiver end Rockstar til næstkommende spilproduktion hvis titel, forventede udgivelse eller omfang vi dog endnu ikke ved noget om.
Op gennem årene, hvor produktionen af L.A. Noire stod på, havde Rockstar konkrete planer om at indlemme Team Bondi og omdøbe og rebrande spilstudiet til 'Rockstar Sydney', men efterhånden som udviklingen tog fart, og man så, hvordan McNamara og hans øverste folk på destruktiv og selvforherligende vis håndterede udviklingen og sit personale, stod det mere og mere klart, hvor fatal en fejl, det ville være.
Team Bondi beskyldes endvidere for at have udeladt i omegnen af 120 navne på udviklere, som hermed ikke krediteres for deres hårde arbejde på spillet. Buh.
For nylig blev en kommende pc-version af spillet i øvrigt bekræftet.
Du vil måske også synes om...
-
Diablo III Anmeldelse: Så er Helvede tilbage på jord 9
-
Hackere lukkede Diablo 3 servers i går 1
-
Sniper Elite V2 Anmeldelse 0
-
Face-Off: ZX Spectrum vs. Commodore 64 4
-
Diablo 3 sikkerhed mere solid med authenticator, pointerer Blizzard 0
-
Max Payne 3 Anmeldelse: Bodsgang 0
-
Game of Thrones Preview 0
-
Torchlight 2 Preview: Ad Helvede til 0
-
Forza 4 - Porsche DLC pack trailer sætter stemningen 0
-
FIFA 13 Preview: Korte træk 0
-
DICE: Vi forventer 64-bit gaming fra 2013 0
-
"Spil er ikke gode nok til voksne" 1
-
Aliens: Colonial Marines datosat med gameplay trailer 0
-
Hemmelig regnbue-bane fundet i Diablo 3 3
-
NHL 13 får nyt skøjtesystem 0

Kommentarer (0)
Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!