Dead Or Alive: Dimensions

Langt mere levende end dødt.

Ifølge traditionen skal enhver anmeldelse af noget, der har med Dead or Alive at gøre, starte med at fokusere på de fysiske fortrin, den kvindelige del af befolkningen er udstyret med. Tecmo har gang på gang forsøgt at genskabe herlighederne på den østrogene del af deres persongalleri ved at foretage præcise analyser og simulationer af kæmpe vandballoners opførsel i lufttomme rum. Det er i hvert fald stadig lige så langt fra Kasumis brysters høje bølgegang - som var de en stormfuld Østersø i sprudlende oprør - til et ægte sæt af slagsen, som der er fra undertegnedes ninjutsu-evner til Ryu Hayabusas. Det er selvfølgelig også bare fordi min læder-gi er til reparation. Og jeg kan aldrig finde mine kastestjerner. Og det er jo som bekendt også alt, alt for dyrt at være ninja.

Med store kasser og diverse snigmorder-læderfetiches af vejen, kan vi komme til pointen: Jeg har altid været fan af Dead or Alive, men aldrig af Tecmos insisteren på at forsøge at skabe en kombination af lummer anime-erotik og eksplosiv kampsport. Det er desværre et problem, der præger mange spil i genren, men da Tecmo har disket op med de største forlygter, er de ironisk nok altid endt i det største søgelys. Denne gang er det dog gået endnu værre, idet den svenske distributør af spillet opdagede, at man i DOA: Dimensions kan tage billeder op under skørterne på de kun 17-årige piger i spillet, hvilket teknisk set er ulovligt i Sverige, hvor den slags kræver modeller på mindst 18. Det har resulteret i, at spillet blev mistænkt for at overskride loven om børnepornografi, og derfor valgte Nintendo at trække det fra hele Skandinavien.

Virkelig, Nintendo? Virkelig, Bergsala? DET var dråben, der fik bægeret til at flyde over?

1

Her kan man næsten se Ayanes fortrin... for meget for Sverige?

Før vi kommer videre med den reelle anmeldelse, er jeg nødt til at gøre et par ting klart:

1) Børneporno er ikke i orden.
2) Dead or Alive: Dimensions er ikke børneporno.
3) Tecmo bør lære noget af denne sag.

Pigerne i Dead or Alive ligner på ingen måde børn - de ligner faktisk mere tegneseriefigurer end mennesker - og den omtalte fotodel er slet ikke i stand til at producere noget, som vi ikke har set før i 1000 andre spil, ikke mindst i Tecmos egne, og meget værre, Dead or Alive Xtreme Beach og -Paradise-spil. Det er stadigvæk lettere kvalmende af Tecmo at blive ved med at fokusere på, at pigerne skal være så purunge. Det er en kritik, man ærlig talt kunne strække til større dele af den japanske spilbranche, hvis kulturelle grænser er sat andre steder end vores egne, hvis jeg nu skal forsøge at være så diplomatisk, som muligt.

Faktum er dog stadig, at hele sagen er en stor overdrivelse, og at Nintendos beslutning om at trække spillet tilbage fra det skandinaviske marked er en trist indikator for den politiske korrektheds dominans og ytringsfrihedens trange kår i vores land, der mere og mere følger det amerikanske eksempel. Den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år. Du skal være 16 år for at kunne skyde folk i smadder i et realistisk krigsspil som Modern Warfare, eller for at kunne købe nok øl til at drikke dig fra sans og samling og ende bevidstløs på ryggen af en halvflad oppustelig flodhest i Københavns Havn kl. 6 om morgenen efter en vild nat i byen. Men guderne forbyde, at du skulle komme til at se trussekanten på en virtuel 17-årig spilfigur! DET er nemlig rigtig slemt.

2

Kasumi var også 17 i det første Dead or Alive fra 1996. Måske er det på tide, at hun får lidt patina?

Samfundets skæve opfattelse af, hvad teenagere må og ikke må ændrer dog ikke på, at Tecmo stadig burde tage sig sammen og fokusere mere på gameplay end på 17-årige med gigantiske meloner. Og det gælder bestemt ikke kun for Tecmo. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg som mand ikke har noget mod at se en veldrejet kvindekrop i et spil, men når den bliver skubbet op i fjæset på mig med styrken fra 10 ultraspændte Wonderbras, så er det pinligt for spilbranchen som helhed. Vi højrøvede anmeldere siger altid, at spil bør tages mere alvorligt som kunstform. Det kommer kun til at ske, hvis spildesignerne lærer at være mere subtile, og der er åbenbart et stykke vej endnu. Konsekvensen i dette tilfælde er, at Skandinavien nu er gået glip af en reel udgivelse af det, der efter min mening er det bedste håndholdte fightingspil, der er lavet til dato. Og det er en skam.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!