From Dust fra Eric Chahi er hans første spil siden gennembruddet med Another World på Amiga tilbage i 1991 - i hvert fald hvis man fraregner den noget mere anonyme og underspillede platformer Heart of Darkness til Playstation, oprindeligt udgivet i 1998.
Another World lod os balancere på grænsen af Chahis fantasi, med nogle af spilhistoriens første og mest gennemførte filmlignende sekvenser. Men det var og blev Peter Molyneux, som skulle ende med at tage det endelige skridt med Populous og skabe den første egentlige gudesimulator. Chahis nyeste er nemlig i samme genre som Molyneux' oprindelige spydspids. Populous endte dog altid med en følelse af stresset babysitter. Derfor lavede Molyneux Black & White, en mere mainstream-fokuseret gudesim (Spore var noget helt andet). Genrens skaber synes hermed også at være dens banemand.
Men tilbage til From Dust, et spil, hvis forgreninger ind i gudesims-genren eksisterer på forskellige niveauer. Her spiller du en regulær gud som skal lede sit primitive stammefolk ud af intetheden og op på storhedens højeste tinder. From Dust er samtidig også et spil, der forsøger at genoplive sin genre fra en støvet grav - for ikke at nævne Chahis egen karriere i spilbranchen, som stort set har været på pause siden 1998.
Det hele starter før begyndelsen, før ordets magt, med "The Breath". Spillet lægger ud for foden af en totempæl på den yderste spids af en fjerntliggende halvø. En forsamling af stammemænd og -kvinder omringer den, dyrker deres tro i deres primitive mumlesprog, mens skummende bølger hamrer ind på bredden. The Breath er din gudelige magt over deres verden, din personificering: en sort prik i stedet for en musepil, med en glødende hale af ild, der blusser op ved hver en bevægelse.
Til at begynde med er alt, hvad du kan gøre med dette guddommelige åndedræt, at samle jord og støv op - tryk på venstre aftrækker, og du ender med en stor klump, du så kan smide hvor du vil og hermed lave enten et hul i jorden, fylde en dal ud, eller lave bakker og bjerge.
Chahi tilgang til den gennem lag tid glemte genre er relativt traditionel: Din rolle som gud består til at starte med i at guide stammefolket fra A til B, mens du forsøger at holde dem i sikkerhed. I første omgang består dette i at bygge broer af sand, som lader stammen krydse floder. Men senere bliver du i stand til at dræne hele søer for vand, og endda suge lava op.
I denne forstand er From Dust nærmere beslægtet med Lemmings end med Black & White, selvom dine nomader dog for det meste vil vente pænt på et anerkendende nik fra din side, før de eksempelvis kaster sig hovedkulds ud fra en klippeafsats. Der er ikke rigtig nogle moralske dilemmaer at spore her - i det mindste ikke i den indledende del af spillet, vi har haft adgang til - så du behøver ikke at vælge, om du vil være en gennegående godhjertet eller grusom guddom, blot du sørger for at være en opmærksom af slagsen.
