Terraria

Mere end bare Minecraft i 2D.

Indie-spil. Det nye sorte. De nye digitale distributionskanaler har åbnet op for, at små spiludviklere, der arbejder hårdt og målrettet fra forældrenes kældre eller garager, kan få smidt deres produktioner på markedet. Et så frit marked betyder så også, at der er langt mellem snapsene, men samtidigt giver den frie produktion også nogle spil, der adskiller sig markant fra resten af markedet, nu hvor det er passion og ikke penge, der styrer hvad, der skal laves. Der bliver selvfølgelig ikke leveret kvalitet og historie, der kan måles sig med det, som et studie som for eksempel Bioware kan levere, men indie-produktionerne opvejer dette på mange andre måder, blandt andet med så lav en pris, at et fejlkøb næsten ikke kan mærkes. Tag for eksempel et spil som Minecraft. Med lidt viden indenfor udvikling på Java-platformen og en masse fritid lykkedes det svenske Markus Persson at stable et spil på benene, der appellerede til så mange mennesker, at spillet nærmest solgte sig selv, hvilket på relativt kort tid gjorde manden til stenrig internet-celebrity.

Terraria er også en indie-produktion og tydeligvis meget inspireret af Minecraft. Konceptet er simpelt: Græs under fødderne, adskillige hundrede meters uudforsket undergrund længere ned og en verden befolket med få venlige sjæle, monstre og kister med skatte. Denne beskrivelse kunne godt presses ned over Minecraft, men Terraria udskiller sig væsentligt på to punkter – stil og indhold. Terraria er pixeleret 2D og ligner noget, der sagtens kunne være udkommet på enten Super Nintendo eller Mega Drive tilbage i midthalvfemserne. Det er kantet og sidescrollende, men udnytter spillets to dimensioner til sit absolutte potentiale. Indholdet er et helt kapitel for sig.

Lad os kigge på Minecraft igen: Hvis du ikke har lyst til at bygge store kantede modeller af Enterprise eller lave pixel-art med kulørt farvet udseende sammen med en masse andre – hvad er der så tilbage? Er der et mål? En mening? Når nyhedsværdien af at udforske den tilfældigt genererede verden og alle dens snørklede afkroge – hvad er der så tilbage? Diamant-værktøjet ligger i kisten, portalen til Nether-verdenen står og summer utålmodigt... men det er så også det. Der er ikke mere, med mindre man slutter sig til et fællesskab og skaber små samfund. Og her udmærker Terraria sig markant. Selvom det er nærliggende bare at kalde Terraria for Minecraft i 2D, så bliver det hurtigt tydeligt, at der er meget mere at komme efter her.

Til at starte med er jagten på mineraler og udforskningen væsentlig. Træ i sig selv er ikke et særligt godt materiale, og under jordens overflade er der vigtige ressourcer, der skal udvindes. Kobber, jern og guld findes et godt stykke nede, og disse materialer gør det muligt at bygge både rustning, sværd og værktøjer af overlegen kvalitet. Men efter nogle timers systematisk arbejde i dybe, monsterfyldte gruber under jorden, er alt udstyret opgraderet til det umiddelbart stærkeste metal – guldet, og så skal der nye materialer til. Dit lille hjem er allerede etableret. Et par venligtsindede typer er flyttet ind og tilbyder deres varer for den mønt, du samler op fra de blodige zombie-angreb, du slår tilbage hver eneste nat. Mod øst og vest ligger der områder med tornet bevoksning, gustent farvet græs og enøjede monstre, der bevogter dybe gruber med stenarter, der ikke viger for hakkens angreb. Dybt, dybt nede under jorden spreder lavaen sig, og er levested for brændende djævle og benede kæmpeorme, der ikke viger for de sølle metaller, som du hidtil har fundet. Med andre ord – dit udstyr sucks, og der er meget derude, du endnu ikke har oplevet. Hvad gør en klog mand så?

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!