Eurogamer.dk

inFamous 2

Når ondt gør godt.

Kan du lide spil, hvor dine valg har konsekvenser, hvor du har frihed til at gå hvorhen du vil og oven i købet være udstyret med superkræfter? Så er Infamous 2 noget for dig.

Infamous 2, lavet af Sucker Punch Productions, har ligesom første spil stor fokus på konsekvens og her er der ikke gået på kompromis. Hvis du vil være ond, skal du gøre onde ting for at blive bedre, og dermed lægges der op til at du skal fortsætte i den retning, du starter. Dette er et velkomment tiltag i forhold til andre spil, hvor man kan ændre holdning til om man er god eller ond, uden at det har konsekvenser af nogen art. Hvis du er ond i Infamous 2, kan du risikere at folk begynder at slå på dig eller kaster sten og derudover er politiet også imod dig. Denne ekstra udfordring opvejer, at du som ond ikke behøver at tage hensyn til at dræbe uskyldige, nej, det er ligefrem nødvendigt, hvis du gerne vil være mægtig.

Du indtager endnu en gang rollen som Cole MacGrath, som skal prøve at forbedre sine evner og blive stærk nok til at bekæmpe den kommende trussel "The Beast". Hvis du spillede første spil, kan du starte Infamous 2 med bonusser i form af ekstra experience points, ekstra energi og level 1 karma i enten ond eller god, alt efter hvordan du spillede.

1

Det er altid skægt at smadre bygninger og dræbe uskyldige, selv hvis det bare er for at minde folk om, hvem det der bestemmer.

Spillet starter dramatisk ud med, at du skal nedkæmpe The Beast, men ikke kan besejre ham. Flugten går herefter til New Marais, hvor du skal mødes med en forsker, der kan hjælpe med at anskaffe de kræfter, der skal til for at klare The Beast inden, han får lagt USA i ruiner. Derfra går spillet derudaf og der er ikke et tidspunkt, hvor man føler at man spilder tiden eller foretager sig noget irrelevant. Kort sagt føles den overordnede mission episk og spille presser dig hele tiden for at gøre dig klar til den sidste kamp.

Når du spiller Infamous 2, kan du lige som i andre sandbox-spil selv vælge, hvad du vil gøre. Infamous 2 er delt op i missioner, der enten omhandler historien eller side missioner, hvor du genvinder områder af New Marais fra forbryderne. Missionerne er forbedret i og med at de kedelige missionstyper i forgængeren nu er skåret helt væk. De forskellige missionstyper kan meget groft kategoriseres i enten at skulle beskytte nogen/noget, dræbe nogen eller finde nogen/noget. Disse missioner er rigtigt godt designet og giver en følelse af at det ikke bare er ekstra indhold, men at det påvirker Coles liv og hvordan fremtiden kommer til at se ud for New Marais.

inFamous 2 trailer

Et andet fremtrædende element i Infamous 2 er dine superkræfter. Ligesom i forgængeren skal du optjene experience points for at kunne købe nye kræfter. Derudover kræver evnerne, at du klarer stunts (udfordringer) for at låse dem op. Dette kan være at ramme tre fjender med et missil eller at ramme ti fjender med headshots. Mange af evnerne låses først op efter at have klaret missioner, der knytter sig til historien. Denne formular gør dog, at en af de sidste evner i spillet næsten slet ikke bliver brugt, hvilket er synd. Dette er dog ikke det store problem da man, efter at have klaret historiedelen af spillet, kan spille videre og klare alle de mindre opgaver, man glemte eller overså. Dermed er der muligheder nok for at gennemføre spillet helt.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...