Sony undskylder for PSN nedetid

Jack Tretton med røde kinder.

Sonys amerikanske chef, Jack Tretton, åbnede Sonys pressekonference på E3 med en offentlig undskyldning til gamerne for sikkerhedskatastrofen på PSN (Playstation Network).

Henvendt til forbrugerne sagde han: "I er livsblodet i vores firma. Uden jer er der ikke noget, der hedder PlayStation. Jeg vil gerne undskylde personligt og på firmaets vegne for den nervøsitet, det har skabt. Det er jer, der får os til at føle os ydmyge og forbløffede over den støtte, I fortsætter med at vise os."

Henvendt til Sonys trediepartsudviklere sagde han: "Jeg ved at nedbruddet har været dyrt. Vi ville ikke være hvor vi er uden jer."

Og han tilføjede: "Vi er mere end nogensinde fokuserede på, at PlayStation oplevelsen skal være underholdende og sikker for alle".

Sony tilbyder gratis spil som kompensation for nedetiden

PSN blev taget offline d. 20. april efter et brud på sikkerheden, der kompromitterede de personlige oplysninger i op mod 77 millioner brugerkontoer, og hvor oplysningerne fra op mod 12,3 millioner kreditkort muligvis blev stjålet.

Servicen bliver genoprettet i etaper, der startede d. 14. maj og kulminerede i "Velkommen Tilbage" indhold, der blev lagt tilgængeligt for brugerne d. 3. juni.

SCEAs E3 konference foregik tidligere på ugen i Los Angeles. Læs vores indtryk i denne livetext artikel.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!