Denne anmeldelse af Dirt 3 er baseret på to udgaver af spillet. Først og fremmest er spillets karrieredel afprøvet på PS3 med et Logitech G27 rat. I kraft af at PS Store forblev offline efter 1. juni (og faktisk først er gået online igen pr. 6. juni), så vi os nødsaget til at afprøve spillets onlinedel på pc. Dette er sket med samme rat. Udfaldet er dog en samlet anmeldelse, idet fysikken og indholdet er det samme på tværs af de to hardwareplatforme – dog skal det siges, at indehavere af en nyere pc kan se frem til et spil, der er langt flottere at se på, end konsolversionerne – det siger næsten sig selv. Men så skal man også sluge de irriterende konsolmenuer, der også hærger i pc-versionerne af Shift. Moderne tider!
Men hvor kom vi til? Jo, Dirt 3. Codemasters har haft travlt med at følge op på de to første spil, hvis ophav lå i Colin McRae rally-serien, og det kan ud fra kalenderen godt se ud som om, man fra udgiverens side er ude på at malke igennem og skabe en sømløs afhængighedspleaser for fans af jord under neglene, men faktum er, at Dirt 3 er et rigtig godt spil. Det er dog ikke noget rendyrket rallyspil, som Colin McRae-navnet en gang var et symbol på. Derimod er vi igen ude i en blanding af offroad-køretøjer og løbstyper – heriblandt rally. Så på sin vis har lidt af arven fra Colin McRae overlevet, men overordnet set er spillet skabt med de brede masser for øje.
Spiller du Dirt 3 i cockpit view, får du meget mere offroadspil for pengene. Her sidder vi i vores Renault 5 Turbo, en af 80'ernes absolutte perler og et lille monster i sin tid.
Men er det så et problem? Nej, egentlig ikke. Du kan vælge at spille så soft- eller hardcore, som du nu vil. Her er ingen tvang. Der er masser af muligheder for at køre med hjælpelinjer, traction control, et udsyn bag bilen og alt det, sim-fans hader. Men de kan til gengæld bare vælge at slå det fra, slå den fysiske skade til og hoppe ind i cockpittet. Og det synes jeg, du skal gøre, for ellers har du købt et arcadespil, hvor du bare kan trashe igennem som en radiobil på rutchebanen – og endnu vigtigere: Du går glip af en temmelig realistisk bilhåndtering på forskellige vejoverflader. Med alt slået fra og et rat mellem hænderne begynder Dirt 3 derimod at ligne en god erstatning for det tomrum, GT5, Forza og Shift-serien i al uansvarlighed har efterladt sig, nemlig ræs på andet end ren asfalt – en del mere ræs i mørket end nogen af førnævnte. Der er da masser af rally i GT5, tænker du måske. Men at kalde mængden af rallyindhold i GT5 for oprigtigt ment må være årets joke.
Upload dig selv til YouTube direkte fra spillet. Her ses Kenya, spillets eneste bud på varme og tørre forhold – men man kan vel nøjes. Særligt når man også kan køre Trailblazer i mørke...
Jeg har kørt PS3-versionen op til level 21 i mit 'hardcore setup', før jeg skiftede til pc og kørte op til level 9 udelukkende via onlineløb. I Dirt 3 online findes endda en løbskriterie kaldet netop Hardcore, hvor man spiller helt uden HUD-elementer og er tvunget til at sidde i kabinen. Det er intenst. Men manglen på en følelse af sammenhæng eller personlighed truer Dirt 3, særligt online, hvor man altid mødes med tilfældige, kører på automatisk og tilfældigt foreslåede baner, hvortil man godt nok kan nedlægge veto, hvilket sker, hvis over 50 procent af spillerne er enige. Dirt 3 understøtter dog kun otte spillere, hvilket synes som et lavt tal, hvis man sammenligner med konkurrenterne. Det er dog kun i Rallycross, man direkte kunne savne at se flere biler på banen på samme tid – i resten af løbstyperne, på nær selvfølgelig Head2Head, sendes bilerne af sted på skift.
