Xbox 360 får nyt trådløst rat

Rat skal være rat.

Bilspil til Xbox 360 får i fremtiden glæde af et helt nyt, trådløst rat: The Wireless Speed Wheel.

Produktet, som kan ses på billedet nedenfor og er udviklet internt i Microsoft, sættes til salg i USA til oktober, hvor prisen i dollars og cents bliver $59,99. Hvad det omregnes til, og hvornår produktet udkommer i Danmark, er endnu ikke offentliggjort. Måske kr. 300-400?

Funktionsmæssigt bliver rattet fuldt udstyret med alle knapper og med rumble-feedback. Du kan gasse på én skulderknap, bremse med en anden og navigere rundt i menusystemer med de fire velkendte X360-knapper.

Selve styringen beskrives i pressemeddelelsen som ’intuitiv’ (hvad skulle man ellers forvente med et rat?). En unik funktion er grønt lys på hver side af rattet, der efter sigende vil lede dig intuitivt i retning af næste sving.

The Wireless Speed Wheel vil være fuldt understøttet i alle racerspil, men i en sidebemærkning siges det, at rattets samlede funktionalitet vil være ’begrænset i visse spil’.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!