I 2005 afslørede Nintendo Wii'en ved E3 – men de viste konsollen uden controlleren.
I 2011 har Nintendo i Los Angeles vist en controller, men ikke en konsol. Sådan nogenlunde da.
Efter en noget broget udmelding ved den store afsløring i Nokia Theatre't var forvirringen konge. Var det en ny håndholdt konsol, på linje med Nintendo DS / DSi / 3DS'en? En ny måde at bruge Wii'en? Der blev viftet med Wiimotes på scenen, og sportsspillene og Mario Bros i promo-videoen så meget velkendte ud.
Lad os slå det fast: Wii U er en ny konsol der kan vise HD grafik, og med betydeligt større grafiske kræfter en Wii'en.
Det er nu ingen skam hvis man ikke havde gennemskuet det, da de demoer der var tilgængelige blev brugt til at fremvise gimmicks og nogle nye gameplay-muligheder med controlleren, i stedet for at vise Wii U'ens styrke. Flere af demo'erne viste de velkendte Mii's og Mario-figurer der løb rundt i enkle, farvefulde omgivelser – dog i sprød HD.
Ved preview eventen umiddelbart efter Nintendo konferencen kunne man ane Wii U'ens slanke, buede redesign af selve Wii konsollen igennem brevkasse-agtige glaskasser med store låse på (Formodentligt tomme konsol-kabinetter med developer-kits gemt af vejen et sted bag scenen). Ved denne lejlighed var den eneste grafisk intensive demo, en Legend of Zelda "HD oplevelse" til stede og interaktiv, men ikke til at spille. Budskabet var klart- dét kommer vi til senere.
Dagens stjerne er så den del af Wii U'en man kan samle op. Det er godt at den er helt sensationel.
Controlleren
"Så snart man tager den controller mellem hænderne, forstår man det geniale i Nintendos idé."
Wii U controlleren er Nintendo hardware design når det er absolut bedst. Den fremviser innovativ tankegang, en super ergonomisk oplevelse og en overflade der – uden at være luksuriøs – gør dig glad for at holde controlleren.
Den har faktisk mere til fælles med Nintendo DS'en end den har med en Wiimote, og det er ikke kun på grund af den lille skærm på controlleren. Den er simpelthen smækfyldt med overraskende features og indbyder til end subtilt anderledes måde at forholde sig til spil på end en controller med en enkelt altoverskyggende gimmick.
Med hele balladen hvad angår fysisk kontrol, touch-skærm og et fantastisk gyroskop giver den præcision og feedback på en måde som Wiimoten ingen chance har for at følge med. I øvrigt, hvad man kunne have ønsket sig af Wiimoten, så er Wii U controlleren fuldt ud kompatibel med standard gaming-controller opsætninger og brugerflader.
Den er stor, men meget let og behagelig at holde i sine hænder. Den udtalte forhøjning hen over controlleren gør den nem at holde fast på, og den har i det hele taget den typiske følelse af solid plastik som Nintendo hardware normalt har. Den er mere venlig end smart, og føles betryggende velkendt at holde om – ligheden i denne omgang er nærmere med tablet-enheder eller mobiler end med en fjernbetjening. Størrelsen er perfekt for en controller der aldrig skal forlade hjemmet; Selvom vi ikke ved hvad der er inde i controlleren, eller hvad dens rækkevide er, ved vi at den er nyttesløs uden base-enheden.
De store trigger- og bumper knapper på enhedens ryg, samt de to analogue-sliders (som på 3DS'en) sidder perfekt, og føles som om de reagerer perfekt. D-pad'en og ABXY knapperne er lidt mere af vejen. Valget med at bruge analogue-sliders som på 3DS'en i stedet for ordentlige analogue-joysticks virker til at starte med underlig; Men det er nok for at gøre dem mere diskrete, og for nu at være fair så virker det ikke som om Nintendo er gået på kompromis med præcisionen.
Wii U controlleren er domineret af 6,2 tomme skærmen. Displayet har høj kvalitet med et klart, flot billede. HD Zelda demoen så stort set ens ud på Wii U controlleren og på TV'erne i demo-suiten. Det bliver helt klart også tilfredsstillende at spille på controlleren – væk fra tv skærmen. Der er højtalere indbygget i controlleren, men de fleste vil nok vælge at sætte hovedtelefoner i mini-jack indgangen på controlleren. Start, Select og Home knapperne sidder smagfuldt gemt sammen med strømporten på bagsiden af controlleren.

