EA giver bonus til PS3-folket

Battlefield 3 inkluderer BF 1943.

Electronic Arts polstrer de kommende PS3-udgaver af Battlefield 3, Need for Speed: The Run og SSX med ekstra indhold, eksklusivt til platformen.

Det kom frem i kølvandet på Sonys E3-konference. Med Battlefield 3 til PS3 følger en gratis kopi af Battlefield 1943, og ved at drage fordel af blu-ray-mediets muligheder lover Sony, at PS3-versionen af BF3 bliver ’større end nogen anden’. Om det inkluderer flere baner, bedre tekstur eller mindre komprimering blev ikke uddybet.

Battlefield 1943 vil være at finde på samme blu-ray-skive som BF3.

I Need for Speed: The Runs tilfælde får PS3-brugerne adgang til syv ekstra superbiler, mens Mount Fuji bliver en eksklusiv bane i SSX: Deadly Descents.

Battlefield 3 udkommer sidst i oktober, NFS: The Run midt-november og SSX foreløbigt til januar 2012.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!