For fans af den fantastiske sportsgren er købet af et nyt FIFA blevet en årlig, ceremoniel begivenhed på lige fod med yndlingsholdets nyeste fodboldtrøje. Ligheden mellem de to er blevet, at de begge er velskabte og relevante i 12 måneder, hvorefter folk vil se tilbage på dem og tænke, at de var udtryk for småjusteringer snarere end totale revolutioner indenfor design.
Det er på sin vis sandheden om FIFA-serien. Et udtryk for, at nu, hvor seriens tætteste rivaler ikke blot er marginaliserede, men totalt nedkæmpet, har serien haft en tilbøjelighed til at være for magelig. 'Når vi siger, at vi i år skaber en revolution frem for evolution, mener vi det på en helt anden måde end hidtil," siger David Rutter fra EA Sports, der som leder af serien har været ansvarlig for FIFAs udvikling fra prügelknabe til anmelderdarling.
'Grunden til at vi kan tage nogle modige træk i retning af at skubbe genren fremad er, at vi i de senere år har udbygget et solidt fundament. Nu kan vi tillade os at rive op og ned i det, ' fortsætter han. Dette fundament kan ikke betvivles, og selvom fremgangen måske er sket langsomt, har FIFA uomtvisteligt bevæget sig i den rigtige retning i den nuværende konsolgeneration. FIFA 10 har været det foreløbige toppunkt, FIFA 11 et smalt tilbageskridt, og med tonen anslået ser FIFA 12 frem til at træde ind på det helt oplagte tidspunkt.
Spillets kommentatorer er endnu ikke slået fast, men det er dog temmelig sikkert, at Andy Gray ikke er med i år. Så længe Andy Townsend ikke er med, er vi nu glade nok.
Det er et spil, der er ivrig efter at fortælle, at det er et nyt og friskt FIFA fra første fløjt, hvor det gamle menusystem eksempelvis er skrottet og erstattet af helt nye navigationsmuligheder. Enkle og stilrene vinduer erstatter tidligere tiders rod, ligesom tv-kanalen Sky Sports virker som en tydelig inspirationskilde til de grafiske indtryk, du vil møde inden hver kamp.
Og så snart kampen begynder, mærker du en betydeligt anderledes oplevelse, der nærmest vil grænse sig til det demotiverende for alle, der har knoklet i timevis med FIFA 10 og FIFA 11. Med en vis religiøsitet har holdet kaldet de nye tiltag "treenigheden af gameplay-innovationer", som åbner spillet op i et helt nyt tempo. De tidlige indtryk er, at treenigheden virker.
Pro Player Intelligence er en forlængelse af sidste års tilføjelse Personality Plus. Det virker meget på samme måde, men nu vil holdkammeratermne også have en effekt på ens personlige egenskaber på grønsværen.
Første del af de nye funktioner er Impact Engine, der med friske fysikberegninger erstatter det gamle, animationsbaserede system. Systemet har dramatisk indvirkning på spillet: spillerne ramler ind i hinanden med vitterligt ægte bevægelser, aggressive tacklinger betyder flyveture, og skulderskub får folk til at dejse omkuld.
Mekanikken tilføjer et nyt lag af realisme på det, man i forvejen har kaldt den mest autentiske fortolkning af sportsgrenen. En stor del af problematikken omkring FIFA 11 var spillere, der clippede ind i hinanden, der reelt set fjernede illusionen om, at det ikke var en virtuel fodboldkamp. Nu mærker man en ægthed og en variation i spillet, der som de bedste innovationer gør, at man overhovedet ikke kan vende tilbage til det gamle.
Forskellene mellem nyt og gammelt retfærdiggør i dette tilfælde, at man kan tale om revolution. "Player Impact-systemet er den største tekniske forandring i FIFA siden overgangen til den nye konsolgeneration,' forklarer Rutter. 'Vi har arbejdet med det i over to år, hvilket ressourcemæssigt har været en luksuspræget tidsramme. Vi indså for lang tid siden, at skulle FIFA udvikle sig ind i sit næste stadie, skulle en omvæltning af denne kaliber igangsættes.'

