Nyt Alan Wake måske via XBLA

Night Springs var mere end tv.

Ikke en efterfølger, forhistorie eller DLC. Nej, en uafhængig arcadetitel bygget over universet omkring Alan Wake vil ifølge folkene hos XBLAfans ramme Xbox Live Marketplace i løbet af året.

Spillet går under navnet Alan Wake: Night Springs. For dem der kan huske det, er Night Springs navnet på tv-serien fra Alan Wake - en stemningsgiver og parodi på Twilight Zone (som jo aldrig var godt, kom nu).

Remedy, udvikleren bag Alan Wake, udtaler selv, at det næste spil – "hverken er et Alan Wake 2 eller mere DLC til første spil". Dette leder tankerne hen på en arcadetitel, som ifølge XBLAfans, stemmer godt overens med de screenshots, de har fået mellem hænderne.

Microsoft benægter at have frigivet noget.

Sidst XBLAfans fungerede som XBLA-orakel var med Gotham City Imposters, der senere hen blev offentliggjort – lad os se om de også spår rigtigt denne gang. Hvordan Alan Wake så eventuelt kunne udspille sig om arcadespil er kun at vente og se på.

Sjovt nok frigav Remedy den 1. april sidste år en spoof film over et spil kaldet "Alan Wake Wars", der dengang blev godtaget for at være en oprigtig joke. Men hvem ved, hvor meget af idéen, der i virkeligheden har fundet sin vej videre til den kommende arcadetitel? (Gen)se den her:

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.