Steel Diver

På dybt vand.

Man har som gamer, og i hvert fald som anmelder, en tendens til at have lidt lavere forventninger til de såkaldte launchtitler, end de spil der udkommer langt inde i en konsols levetid. Det er et eller andet sted også fair nok, og i hvert fald i forhold til helt nyskabende teknologi som Nintendos Wii må man regne med, at udviklerne lige skal bruge lidt tid til at lære at udnytte de nye muligheder. Og således gælder det vel også 3DS. Omvendt må der også være et eller andet minimum som alle seriøse spil lever op til.

Steel Diver har et simpelt, men også ganske spændende koncept. Der findes trods alt ikke så mange ubådsspil på markedet, og mig bekendt ingen, der benytter noget lignende de muligheder, som 3DS'en har. Du er ubådskaptajn og skal navigere igennem forskellige forhindringer af både naturlig og fjendtlig karakter. Rigtig fjendtlig endda.

Spillets kerne er en slags ubådssimulator, hvor man ser ubåden fra siden, og man skal så navigere mod højre frem til banens slutning. Undervejs skal man undgå at støde ind i bunden og overraskende klippeformationer, samt dybtvandsbomber, søminer og selvsøgende torpedoer fra fjendtlige skibe og ubåde. Heldigvis er man også selv udstyret med torpedoer, så man har en chance for at forsvare sig og skyde spærrende klippestykker væk.

1

Det ligner en fuldtræffer!

Al kontrol foregår via touch skærmen, og der er lagt vægt på, at den naturligt forsinkede respons, der er i en ubåd, er genspejlet. Hvis man har prøvet kræfter med det gamle Amiga spil Ports of Call, kender man systemet. Man har to håndtag eller slidere, hvor det ene bestemmer hastigheden frem eller tilbage, mens det andet styrer hastigheden i forhold til at stige eller synke i vandet. Håndtagene nulstiller ikke sig selv, så kombineret med den træghed, der ligger i bevægelserne, får man ikke mange øjeblikke til at slappe af og lade ubåden sejle sig selv. Imellem banerne er der et lille periskop-minispil, hvor man styrer ved at holde maskinen op foran sig, og dreje sig rundt, som om man kiggede ud gennem et rigtigt periskop. Det gælder så om at skyde fjendtlige skibe ned med torpedoer.

Steel Diver - Trailer

Periskopspillet er også med som selvstændigt spil, mens den tredje udfordring er en slags udvidet "sænke slagskibe", hvor man igen bruger periskop og torpedoer mod modstanderen, men også samtidig skal forsøge at undgå hans torpedoer i et turbaseret spil.

2

Så er den vist i vinkel.

Som nævnt bruger periskopfunktionen 3DS' gyroskop og mulighed for motion control, men ellers er der ikke meget 3DS eksklusivt at komme efter. Bevares, spillet er i 3D, men der er godt nok ikke meget variation i billederne, og dermed kommer det lidt til at føles som en gimmick. Steel Diver er også det første spil, hvor jeg rigtig har følt mig generet af 3D effekten. Eller rettere: jeg synes ofte, at jeg kom til at flytte mit hoved (eller maskinen), så effekten gik tabt, uden at jeg egentlig lagde mærke til det, før mine øjne blev trætte af det slørede billede. Det siger både noget om, hvor lidt 3D egentlig betyder for spillet, men også noget om, at visse spil gør det svært at holde maskinen lige på det rigtige sted hele tiden.

Det værste ved Steel Diver er så absolut, at der er så lidt at komme efter. Banerne er meget korte og variationen i mellem dem er til at overse. Du kan spille dem med tre forskellige ubåde, som velsagtens skal forestille tre sværhedsgrader, men det er usandsynligt, at du gider. Du kan også spille mod uret og forsøge at forbedre dine tider, men igen er det ikke så sandsynligt.

Steel Diver er hæderligt udført, men det prøver absolut heller ikke på ret meget. Nok det man i andre sammenhænge ville kalde en halvhjertet indsats. Nintendo har vist været lidt desperate for at få spil ud nogenlunde samtidig med lanceringen af 3DS, men det her er ikke værdigt til at være et fuldt spil til fuld pris.

4 / 10

Læs om vores karaktersystem Steel Diver Janus Hasseriis På dybt vand. 2011-05-16T17:01:00+02:00 4 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!