Brink

Rend og hop.

En gang imellem opnår et spil en form for hype, der bliver nærmest umuligt for spillet at leve op til ved den endelige udgivelse. Brink er et spil, mange har set frem til, og som af forskellige årsager på forhånd var erklæret "the next big thing" indenfor first person shooters.

Den vel nok største årsag til den megen hype skal findes i udviklingsfirmaet bag Brink: Splash Damage, der er kendt for titler som Wolfenstein: Enemy Territory og Enemy Territory: Quake Wars - begge udviklet i samarbejde med id Software – forsøger sig med Brink for første gang som solo udvikler, hvilket har fået anmeldere og diverse spilsites op af stolene.

Derudover har Splash Damage også været dygtige til at markedsføre Brink som en nyskabende og innovativ titel. I spillets trailers har man talt med store ord om gameplayet i Brink, der skulle "udviske grænsen mellem singleplayer og multiplayer spil, som vi kender dem", ja nogen har sågar talt om at en helt ny sub-genre indenfor FPS.

Helt så langt vil jeg ikke gå, når jeg nu skal forsøge at definere spillet for de af jer, der intet har hørt om det. I stedet vil jeg kalde Brink for en hybrid mellem Team Fortress 2's tegneserieagtige cell-shadede look, Mirror's Edge's parkouragtige bevægelsessystem og en tunet udgave af Call Of Duty: Modern Warfare's gameplay – for at komme så tæt på jeg nu kan.

1

Multiplayerdelen er klart Brinks største force.

Dit Brink-eventyr starter med, at du skal vælge, om du vil spille som "The Security" eller som "The Resistance". Brink foregår i en flydende futuristisk by kaldet "The Ark", der som følge af en overophedet jordklode sejler rundt ude i de store oceaners intethed (WaterWorld, anyone?). Mangel på uddeling af mad og drikke har medført, at oprørsgrupper (The Resistance) forsøger at undslippe "The Ark", imens "The Security" selvfølgelig kæmper for at holde situationen under kontrol.

Dit valg af tilhørsforhold til en af de to fraktioner bliver efterfulgt af en lille ubetydelig præsentation af fraktionen, hvorefter du bliver sat til at skabe din figur. Valget af fraktion er herfra fuldstændigt ligegyldigt, da den egentlige effekt, dette valg har, udelukkende er, hvordan din "basiskarakter" ser ud, og hvordan du kan pimpe ham fremover.

Men hov vent! Var det ikke en FPS vi spillede? Svaret er JO, men ikke desto mindre præsenterer Brink dig for en ret omfattende karaktereditor, der gør det muligt for dig at skabe og gejle din helt egen personlige spiller. Tanken er her, at du efterhånden, som du spiller Brink, får låst op for flere og flere muligheder for at ændre din karakters udseende.

Rent praktisk er det muligt at bruge sin karakter på begge hold, ligesom våben og perks er ens for begge fraktioner. Valget af fraktion kan derfor virke en anelse ligegyldigt, og jeg blev en smule skuffet over, at man ikke havde taget lidt mere af MMO aspektet til sig og lavet en decideret fraktionskamp Brink.

Brink - 15 minutters gameplay

Når du er færdig med at gejle din karakter, og efter du har valgt de våben og de ekstra "perks", du vil have, er du klar til at gå i krig med kampagnen. Eller er du nu også det?

Kampagnedelen i Brink er nemlig efter min mening lidt af en dårlig vittighed. "Kampagnen" består af 16 missioner (8 for hver fraktion), der foregår på 8 forskellige maps. Banerne er de samme, uanset om der spilles single-player, co-op eller almindelig free-play (almindelig online multiplayer), og det eneste, der adskiller "kampagnen" fra co-op eller free-play, er tilstedeværelsen af menneskelige med- og modspillere kontra computerstyrede bots.

Helt grinagtigt bliver det først, når man efter ganske få minutters spilletid, er blevet præsenteret for den mildest talt svingende AI, der styrer de computerstyrede spillere. Botsne bevæger sig tit uhensigtsmæssigt rundt i banerne, og både med- og modspillere har en tendens til enten at opføre sig som hjernedøde droner uden formål i livet, eller som en anden Chuck Norris at skyde dig i fjæset på tværs af en hel bane. AI'en fungerer ganske enkelt ikke til Brink's gameplay, der i samtlige missioner omhandler enten at beskytte/hacke/reparere eller ødelægge forskellige punkter i banerne, hvorefter et nyt objective dukker op, og en ny opgave skal løses.

Mindre himmelråbende bliver kampagnedelen ikke ved, at det eneste ekstra man får ved at spille banerne singleplayer, er små ligegyldige og fuldstændigt usammenhængende mellemsekvenser, der forsøger at fortælle et plot, som alligevel aldrig bliver fulgt op.

Faktisk er kampagnedelen efter min mening så ringe, at den helt burde være fjernet fra spillet – men så kunne man selvfølgelig ikke reklamere med, at man havde at gøre med en titel, der brød med genrebegreberne, som man kender dem.

Kommentarer (5)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!