Chrono Trigger til PSN og mobil

Forfaderligt SNES-RPG genfødes på ny.

Chrono Trigger, det digitale rollespils ubestridte forfader, dukker nu op igen efter sin oprindelige udgivelse på SNES tilbage i 1995, og her er der ikke tale om genudgivelsen fra 2001 til PsONE, hvor spillet var en del af Final Fantasy Chronicles-pakken.

Mange mener, at Chrono Trigger er et af de få RPGer, der vil overleve for evigt, og det tyder det også på med en kommende udgivelse på PSN, hvormed heldige ejere af PS3 og PSP kan prøve kræfter med det (igen!).

Spillet kan desuden allerede nydes på mobil i Japan, og der er samtidig planer om en udgivelse i Europa til blandt andet iPhone, der med Chrono Triggers dybde, kreativitet og flere slutninger må ses som et kærkomment pust af liv til det lidt falmene RPG-marked på mobilfronten.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!