PSN nede resten af maj

Sonys onlineservice stadig svært lammet.

En talsmand for Sonys japanske afdeling har i dag advaret om, at PlayStation Network først vil være fuldt operationelt igen den 31. maj.

"Denne dag vil alt igen være oppe at køre," sagde Shigenori Yoshida til Bloomberg.

Indtil videre har netværket været nede i 19 dage, og nogle funktioner forventes altså at være ude af drift i hele 41 dage, hvilket svarer til resten af måneden.

Heldigvis burde online gaming på PS3 ifølge Sony være blandt de første ting, der vender tilbage. Sony lovede i sidste uge, at der inden samme uges udgang, at PSN atter ville være åbent, men det skete bare ikke.

Som kompensation for tabt underholdningstid har Sony lovet alle en gratis måneds Playstation Plus samt en endnu ukendt gavepakke med spil.

Er du tilfreds med Sonys behandling af problemet?

1

Sony undskylder overfor sine fans. (Foto: AP)

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!