Ny snak om Alan Wake 2

Optakt til afsløring ved E3?

Grafikeren Althea Suarez Gata har for nylig opdateret sin profil på det professionelle jobnetværk LinkedIn med en anførsel af Alan Wake 2 på listen over jobs i 2011.

Således har hun i april måned arbejdet på 'in-game cinematics' for Halon Entertainment, som tidligere er kendt for at lave den flotte teaser-film Deliver Hope for Bungie og Microsoft i forbindelse med Halo: Reach.

Hvis der er tale om en lignende præsentationsfilm for Alan Wake 2, kunne det samtidig tyde på, at finske Remedy er ved at gøre klar til en officiel afsløring af spillet, eksempelvis ved E3 i næste måned.

Remedy har tidligere udtalt, at såfremt Alan Wake 2 blev en mulighed, ville det blive eksklusivt på pc og Xbox 360. I så fald er det ærgerligt, at de helt nedlagde den ellers planlagte pc-version af første spil, med mindre historierne i de to spil intet skal have med hinanden at gøre. Opsummering i en tegneserie? Nemt!

Morten Roed anmeldte det første Alan Wake og synes umiddelbart godt om den neo-litterære spiloplevelse.

Læs anmeldelse af Alan Wake

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.