Eurogamer.dk

MotoGP 10/11

Piskesmæld.

Moto GP 10/11 Wrooom, DUNK! Wrooom, DUNK! Wrooom, DUNK! En efter en suser de bagvedliggende motorcykler op i nakken på mig, mens jeg desperat prøver at vride cyklen ind i svinget, så jeg ikke igen ender ude i det skæbnesvangre grus, der på tiendedele af sekunder suger al fart ud af min maskine, eller endnu værre, sender mig i en stor blød bue hen over styret, mens motorcyklen slår smut hen over asfalten som en 400-punds lakeret metalklods på afveje.

Med den intro har vi så allerede præsenteret to af kernekoncepterne i årets inkarnation af Moto GP-serien; snotdum AI og relativt neglebidende racerløb på motorcykel. Der er nu en del mere i spillet end som så, men det repræsenterer meget godt den følelse, man har, når man spiller spillet. Som i de klassiske tegnefilm er der henholdsvis en engel og en djævel på hver skulder. For hver god gerning englen hiver frem, har djævelen et diabolsk modsvar. Og for hver fed feature som Moto GP 11 ruller ud på banen, stikker fejl, mangler og dårligt design hovedet frem.

Egentlig er der ikke sket meget, siden man hang på plastik motorcyklen på Super Hang-On-maskinen i den lokale arkadehal (jeps, jeg ER så gammel). Man ser stadig motorcykel og fører bagfra, og man skal så ved at læne sig fra side til side navigere gennem udspekulerede kurver og AI-modstandere, der derimod ikke er udspekulerede på nogen måde overhovedet. Dog er både oplevelsen og udfordringen blevet større med en langt mere realistisk kontroller, forskellige bremsesystemer, penge, erfaring, respekt, sponsorer, mekanikere og udstryr – the works.

1

Løbene er som sådan spændende nok, men de akkompagneres af udsplattede teksturer og bovlamme modkørere.

Hvis vi vender tilbage til englen på skulderen, så ville hun starte med at fremhæve, at det vigtigste jo er selve køreoplevelsen. At det jo i bund og grund er ret sjovt at fræse asfalten tynd, og at man godt kan få lidt sved på panden, når man ligger på linje 100 meter før målstregen. Herefter ville djævelen poppe frem af en lille røgsky og påpege, at det da så bare var ærgerligt, at disse fantastiske oplevelser skulle foregår i et så kedeligt og livløst univers, der rent grafisk er milevidt fra hvad Forza, Gran Turismo og andre nyere racing-spil kan byde på. Og at indlæringskurven, når man som jeg er vant til firehjulede racere, er stejl som Møns Klint.

3

Den spændende og indbydende karriere-del i Moto GP 10/11? Du kigger på den. Ikke ligefrem en sprælsk oplevelse på overfladen.

Herefter ville englen tænke sig lidt om og så fortælle om de mange muligheder, der er i spillet. At man både kan køre enkelt-løb, VM-mesterskaber og komme det hele igennem i den karrieredel, der tydeligvis er spillets fokuspunkt. Ikke mindst fordi man her har muligheden for at ansætte PR-managers og ingeniører, der skal hjælpe med henholdsvis sponsorkontrakter og tekniske forbedringer. Desuden kan man også få lov til at skrue på alle de små detaljer i motorcyklens opsætning, hvis man ikke er tilfreds med den måde den var sat op fra fabrikken.

Djævelen ville pege med sin trefork mod englen og sige, at det da i så fald er totalt åndssvagt at gemme alle de mange muligheder i et både sterilt og uigennemskueligt interface. Et interface der ikke gør noget for at gøre det lettere at forstå, hvad der sker, og kun har de mest basale forklaringer og hjælpetekster. Og hvis karrieredelen er spillets kerne, hvorfor har man så ikke gjort noget mere ud af at få det til at føles som en karriere i kød og blod, fremfor blot lange rækker af menupunkter, hvor ens fremskridt måles i, hvilket "level" man er og ikke meget andet.

MotoGP 10/11 - Gameplay trailer

På den måde fortsætter diskussionen i mit anmelderhoved. Det er faktisk en del gode takter, men hver gang er det, som om spillet træder sig selv over tæerne lige bagefter. Gerne efter ef mønster hvor det basale faktisk er i orden, men hvor det er små dumme detaljer, der ødelægger det lidt. Jeg kunne fortsætte ret længe med at opremse dumme små mangler, men i bund og grund virker det som om problemet er, at det færdige spil simpelthen mangler noget polish. Det er en rå diamant, der hverken er slebet, poleret eller puttet i en ring, og det gør det lidt svært at holde af den.

4

Der er også mulighed for at køre to mand som holdkammerater i splt-screen. Det piller dog ikke for alvor ved hverken spillets kvaliteter eller problemer.

Men hvis man er til 2-hjulet ræs og ikke stiller så store krav til præsentation, personlighed og andet 'pop', så er jeg ikke i tvivl om, at man vil kunne få en ret god oplevelse ud af spillet. Hvis man går til det med en engels tålmodighed forstås. Men det er også, hvad det kræver, hvis man ikke skal lade sig gå alt for meget gå på af de frustrerende mangler. Og hvis man ikke har prøvet digitalt motorcykelløb før, skal man også kunne holde sin indre djævel i skak, mens man selv, uden nævneværdig hjælp fra spillet, forsøger at finde ud af, hvordan hulen man skal køre sådan et bæst, mens sidstepladserne står og venter på at tage dig i sin favn de første mange løb.

Så den endelig karakter ender her, mellem himmel og helvede. I skrammet læderdragt, men med et formildende glimt i øjet.

6 / 10

MotoGP 10/11 Jesper Krogh Kristiansen Piskesmæld. 2011-04-28T20:42:00+02:00 6 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...