Megapatch på vej til Fallout NV

Obsidian lapper ødemarken.

Obsidian kunne tidligere på dagen fortælle, at de netop har færdiggjort en kæmpemæssig patch til samtlige versioner af Fallout: New Vegas.

Dermed håber det amerikanske spilfirma at kunne gøre en ende på flere af de store problemer, der har plaget spillet siden lanceringen sidste år. Ud over at lappe særligt slemme fejl, skulle patchen få spillet til at performe bedre på specielt konsolversionerne, der halter bagud sammenlignet med pc-udgaven.

Opdateringen ligger lige nu hos Sony og Microsoft, hvor den afventer godkendelse til de to respektive konsolformater. Af samme årsag kan Obsidian ikke fortælle, præcis hvornår den er tilgængelig til alle tre platforme, men udvikleren understreger, at det burde være "inden for en overskuelig fremtid".

Her hos Eurogamer var vi ovenud tilfredse med Obsidians Fallout 3-variant, hvilket resulterede i et flot 8-ta – læs hele anmeldelsen her.

Vi bemærkede dog netop også, at spillet var plaget af en række seriøse fejl og tekniske mangler. Forhåbentlig bliver disse med den nye patch en saga blot.

Fallout NV vandt desuden en flot andenplads (under Mass Effect 2) i kategorien Årets rollespil i Eurogamer Danmarks bud på Årets Spil 2010.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.