American McGee om Alice: Madness Returns • Side 4

En mening i galskaben.

Eurogamer.dk: Hvordan fandt I så i første omgang på historien?

American McGee: Det var egentlig bare et tilfældigt øjebliks inspiration. Jeg var ude at køre og hørte en sang i radioen, hvor ordene "wonder" og "dark" var en del af teksten. Det mindede mig om Wonderland (Eventyrland, red.), og så kom jeg til at tænke "wow.. Man kunne egentlig lave mange fantastiske ting med Wonderland". Så kom jeg på, at det ville være en sjov idé at bryde ud fra den oprindelige historie og gøre Alice til en pige med psykiske problemer. Så R.J. og jeg begyndte at udbygge idéen over nogen tid, og vi fik nogle kunstnere ind over til ligesom at sætte billeder på den stemning, vi ledte efter.

Hele processen mindede mig meget om det, man siger, om stenhuggere. At de ligesom starter med en stor stenblok, og så hugger de langsomt sten væk, indtil de "finder" kunsten, der er derinde.

Eurogamer.dk: Nu nævnte du det dystre som værende en central del af Alice. Er det noget, I har skruet op for i denne omgang?

2

Den velkendte Cheshire Cat, også kendt som 'filurkatten' på dansk.

American McGee: Nej ikke så meget. Det har aldrig været vores mål at lave et usædvanligt voldeligt spil. Heller ikke i det første spil. Det, vi satte os for fra start af, var, at Alice bestemmer. Alt hvad man oplever i Wonderland kommer igennem Alice, så det, man ser, er nødt til at være sådan, som hun ville opleve det. Alices oplevelser i Wonderland er påvirket af de ting, som hun har set i den virkelige verden, så det skabte ligesom en naturlig grænse for, hvor voldeligt eller makabert noget kunne blive.

Men altså, i det nye spil har vi selvfølgelig kunnet lave nogle flere ting mere realistiske. Så blodet ser f.eks. mere realistisk ud.

Eurogamer.dk: Okay, tak for snakken.

Når man interviewer en mand, der på nuværende tidspunkt nok har svaret på cirka alt om Alice: Madness Returns 100+ gange, kan det være ret svært at få ham til at sige noget nyt. Det lyder dog som om, at American McGee holder meget af Alice og for alt i verden ikke vil skuffe dem, der syntes om hans første spil.

Vi fik mulighed for at spille et lille brudstykke af Alice: Madness Returns ved eventen. Det er lidt svært at sige særligt meget om spillet ud fra denne korte session, ud over, at Hr. McGee ikke lyver, når han snakker om de nye controls og den stærkt underholdende kampmodel. Det visuelle er der heller ikke mange fingre at sætte på. Det skal nok blive sjovt, at få mulighed for at spille et mere koncentreret preview.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!