American McGee om Alice: Madness Returns • Side 3

En mening i galskaben.

Eurogamer.dk: Hvad med indtalt content, er det noget I har lavet meget af?

American McGee: Ehh.. tjaa.. Altså i Wonderland passer den slags ikke altid ind. Altså, jeg mener.. en tekande med kæmpe øjne har ikke nødvendigvis en mund. I London-delene er der en del historie, der bliver fortalt på den måde. I Wonderland er det mest, når man støder på vigtige personer, såsom The Mad Hatter eller The Queen. Det er klart, at de har en masse på hjerte.

Eurogamer.dk: Du nævnte, at det første spil har en stor fanskare selv 10 år efter udgivelsen. Hvad har I gjort for at sørge for, at både nye og gamle spillere bliver glade for Madness Returns?

American McGee: Vi har proppet en masse ting i Madness Returns, der er direkte henvisninger til ting, der skete i det første Alice. F.eks. kan man tilgå den samme journal i Madness Returns, som man havde i Alice. En ny spiller vil helt klart kunne have en glædelig oplevelse med spillet, men har man spillet det første Alice, vil man kunne genkende en masse af de små henvisninger til tidligere hændelser, der findes alle mulige steder. Der er blandt andet en passage, hvor man genbesøger The Queens domain. I det første spil smadrede du det område, og nu får du så muligheden for at komme tilbage her 10 år efter. Vores primære mål var at være der for de oprindelige fans, og det tror jeg, vi har opnået.

1

Her er tekanden, American McGee nævner i interviewet. Han har nok ret i, at den ikke har brug for replikker...

Eurogamer.dk: Var I bekymrede for at skuffe jeres mange fans?

American McGee: Helt absolut! Vi havde erfaret, at mange af vores fans var mere "casual gamers", så det havde været en fejl at gøre Madness Returns alt for hardcore. Det, der gør serien så speciel, er, at den tiltaler alle slags personer. Unge, gamle, piger og drenge. Faktisk var halvdelen af spillerbasen i det første Alice piger. Det var vigtigt for os, at vi ikke udelukker de folk og på samme tid ikke anstrenger os for meget for at please de mere hardcore spillere ved at putte virkelig hardcore gameplay i spillet.

Eurogamer.dk: Lige en ting, jeg kom til at tænke på, mens jeg var på vej herop: Tim Burton's film med samme overordnede titel udkom for et lille år siden. Har den haft nogen som helst indflydelse på jeres projekt?

4

Endnu et af de spøjse våben. Vi kan på dette billede få lidt af en ide om, hvor dyster og sær verdenen faktisk er.

American McGee: Altså, vi startede udviklingen af Madness Returns, inden den film overhovedet blev offentliggjort. Vi synes måske, at de har lånt lige meget nok fra det originale Alice. Men mht. inspiration har vi ikke hentet noget udefra sådan rigtigt. Spillet er for og om Alice, og hun giver rigeligt inspiration i sig selv.

Jeg blev faktisk ret spændt på filmen, da jeg hørte, at Tim Burton ville lave en version. Jeg blev dog bare, som mange andre, ret skuffet. Altså der var intet i vejen med det visuelle eller lydsiden eller skuespillet for den sags skyld. Historien var bare ikke lige sagen. Jeg tror, at problemet var, at de brugte for lidt tid på Alice som karakter. De havde det her kæmpe ensemble af andre karakterer, der virkelig distraherer fra den vigtigste del af historien, hvilket er Alice selv.

Eurogamer.dk: Ja, det er vel så netop styrken i jeres historie. Er det i øvrigt dig, der finder på hele historien?

American McGee: Nej min kreative partner R.J. Berg og jeg arbejder sammen på historien. Det er mig, der finder på de store dele af historien, og han skriver alt dialogen til spillet. Så vi arbejder sammen for at fortælle historien rigtigt.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!