Battlefield Play4Free

Deja vu.

Kender du det: Man går ned af en gade og får en nagende fornemmelse af, at præcist her har man været før. Man kan ikke sætte fingren på det, men det er som om, man gentager noget, der allerede er sket. Deja vu kaldes det. Og det er lidt den samme fornemmelse, jeg sidder tilbage med, efter at have været igennem beta-udgaven af EAs nyeste tiltag i deres play4free-serie, Battlefield Play4Free, som netop er udkommet i fuldblodsversion.

For i bund og grund er der tale om en mere eller mindre direkte kopi af svenske DICEs Battlefield 2 fra 2005. Og bortset fra den nye forretningsmodel der ligger bag, og det faktum at spillet nu startes fra et web-interface, kan det være svært at finde forskellene på det nyeste Battlefield-spil og den 6 år gamle forgænger, når først mulitplayerkampene ruller overs skærmen. Det ligner sig selv. En helt klassisk militær FPS multiplayer-shooter med køretøjer, helikoptere og jetfly. Med vægten lagt på action og hastighed, mere end realisme og simulation.

Battlefield Play4Free - Launch trailer

Grafik, lyd, baner, køretøjer og spil-modes er mere eller mindre de samme. Så det er altså ikke her man for alvor skal kigge efter fornyelsen. Faktisk er der forsvundet lidt, idet squad- og kommandørfunktionerne er blevet fjernet i forhold til Battlefield 2-oplægget. Så det umiddelbare indtryk af selve spillet er faktisk lidt skrabet. Eneste område, der lader til at have fået en ordentlig opgraderinger, er faktisk lydsiden, hvilket også har sin berettigelse i forhold til nogle af spilmekanikkerne. Man er nemlig lidt som en sårbar nyfødt, når man spyttes ind i spillet som helt ny rekrut, med uren hud og dun på overlæben.

1

Fokus er på action og høj hastighed snarere end realisme.

Til at starte med får man nemlig meget få visuelle clues om, hvad der foregår i verden omkring dig. Du kan ikke engang se, hvilken retning du bliver ramt fra, når du bliver skudt på. Her kommer lydsiden til at spille en meget fremtrædende rolle, for det første lange stykke tid er det simplethen lyden, du bruger til at orientere dig med. Og tro mig, når man bare er en gemen fodtusse ,er der få lyde mere ildevarslende end den stigende lyd af knirkende larvefødder, der betyder at en fjendlig kampvogn er på vej op over bakkekammen. Det fungerer kort sagt ret godt.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!